Da forhandlerne for lønmodtagere og arbejdsgiverne i dansk industri satte sig til forhandlingsbordet i starten af januar for at nå frem til nye overenskomster, gav de sig selv deadline 7. februar.
Men selv om kalenderen nu siger 8. februar, ligger der ikke et resultat klar. Ifølge Ritzaus oplysninger er forhandlingerne fortsat i fuld gang.
Og det er sådan set ikke nødvendigvis et tegn på krise, at den første deadline nu er overskredet, siger arbejdsmarkedsforsker.
- De andre områder afventer industriens forhandlingsresultat, før de for alvor kan komme i gang med forhandlingerne. Så det skal industriens parter selvfølgelig sikre sig, at der er tid til.
- Men ellers er den deadline ikke så skarp, siger lektor Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.
Han vurderer, at industriens parter, som er arbejdsgiverne i Dansk Industri og lønmodtagerne i CO-industri, har en til to uger at forhandle i, før tiden for alvor begynder at blive knap.
De eksisterende aftaler fra 2014 skal fornys med virkning fra den 1. marts i år.
De andre områder som transport og byggeri har også taget hul på forhandlingerne om de særlige forhold på deres områder.
Men det er forhandlingsresultatet mellem industriens parter, der tegner den overordnede ramme, siger lektoren.
- Inden for den danske aftalemodel er det industrien, der sætter den økonomiske ramme for de andre. Vi er en eksportafhængig økonomi, hvor mange virksomheder skal kunne afsætte varer på internationale markeder.
- Derfor lægger industriens aftale niveauet i forhold til, hvordan eksportvirksomhederne har det, siger Christian Lyhne Ibsen.
Han vurderer, at de overordnede temaer denne gang er lønmodtagernes krav om mere i løn og tryghed i form af seniorordninger samt bedre efter- og videreuddannelse.
Dansk Industri og CO-industri forhandler om to overenskomster, der omfatter cirka 230.000 medarbejdere fordelt på 6000 virksomheder.
I alt skal omkring 600.000 privatansatte have nye overenskomster.
/ritzau/