Mange timer alene foran computeren får mange forfattere til at bukke under for ensomheden.

Det fortæller Dansk Forfatterforening, der i snit modtager en henvendelse om dagen fra medlemmer, der føler sig alene.

- At være forfatter er et ensomt arbejde. Og ensomheden rammer typisk de forfattere, som er kommet op i alderen, er fraskilte eller på anden måde blevet alene. De føler, at de skal leve op til en vis opfattelse af, hvordan en forfatter skal være, men ender med at føle sig alene og isolerede. De bliver halvmærkelige eller drikker lidt for meget, fortæller foreningens formand, Frants Iver Gundelach.

Drop klichéen

Maria Helleberg har arbejdet som forfatter i mere end 20 år, og hun er træt af at skulle leve op til forestillingen om, hvordan en rigtig forfatter skal være.

- Mange har den opfattelse, at forfattere er sådan nogle bohemeagtige typer, der lever alene og er lidt småskøre. Virkeligheden ser ofte meget anderledes ud. Man er selvfølgelig meget alene om det, men det er en naturlig del af jobbet. Og føler man sig ensom, gælder det bare om at komme ud af hullerne, siger Maria Helleberg.

Hun forstår dog godt, hvis nogle forfattere har svært ved at håndtere ensomheden.

- Hvis man sælger meget, bliver man ofte interviewet til aviser, og man kommer automatisk mere ud.

- Men jeg tror, at de færreste har lyst til at skilte med det, hvis det ikke går godt. Og dér synes jeg, at forlagene og vi som kolleger har et ansvar for at tage fat i de forfattere som føler sig isolerede, fortæller Maria Helleberg og efterlyser flere sociale arrangementer for forfattere.

Fokus på problemet

Jan Thielke, formand for Danske Skønlitterære Forfattere, oplever ikke problemet med ensomhed i samme grad, men vil have løst problemet.

- Som organisation har vi et ansvar over for vores medlemmer både fagligt og socialt. Derfor opprioriterer vi det sociale med en række faglige arrangementer, så forfatterne har mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af genrer, fortæller Jan Thielke.