Hvad er det der med Dansk Folkeparti? Folk og fæ og journalister får ligefrem fråde om munden, når nogen lader dette navn trille ud af munden. DF er et tilladt parti her til lands – ligesom for eksempel Socialdemokraterne og De Radikale. DF går ind for kontrolleret indvandring, bedre vilkår for pensionister, et bedre hospitalsvæsen samt tager stor afstand fra EU s lokkende lyksaligheder. De Radikale går ind for fri indvandring, skatteforhøjelser og EU for fuld hammer.

Begge programerklæringer er o.k. for mig. Jeg kan selv vælge. Enten blandt disse to partier eller blandt de mange andre. Jeg synes, det er godt, at de alle er her, og det stikker dybt i mit demokratiske hjerte, hver gang jeg hører disse skummende raserianfald, når DF s eller Pias navn bliver nævnt.

En hel masse mennesker – ofte på et næsten ufatteligt højt estimeret kulturelt og intellektuelt stadie – mener at Pia og de to præstefætre skal have forbud mod at ytre sig.

Tænk sig, hvis det blev gennemført. Sammen med forbud mod røg, sort arbejde og skattesnyd ville det blive en jammerlig kedelig verden at hoppe rundt i.

Hvoraf kommer denne sygelige intolence? Muslimer og Politiken vil ikke have vi tegner profeten. Nogen vil ikke tillade Kjærsgaard, Khader og Hvilshøj at gå alene på gaden. Og andre ser rødt, når den rosenkransede P. Theil viser sig i skærmbilledet.

Lad folk dog ytre sig af karsken bælg – også dem, der ikke elsker den nazistiske Europa-model, eller dem, der går ind for vindkraft eller ind for atomkraft. Jeg vil også have til lov til at stemme på Frankieboys Enhedsliste eller snart 60-årige Pias danskerparti uden at høre fæle prutte-lyde fra de grønne, blå eller sorte lejesvende. HEIL til hele banden af bøvsende forbuds-tosser i hele verden!