”Det er under lavmålet, Niels Egelund. Det er ikke okay.”
Sådan lyder det fra Foreningen Folkeskoleforældre. Her er man fortørnet over professor i pædagogik Niels Egelund, der lørdag blev citeret for at at sige, at den dramatiske stigning i sygefraværet blandt skolelærere i virkeligheden kan skyldes, at lærerne lægger sig syge i en form for protest mod skolereformerne.
Folkeskoleforældrenes næstformand Charlotte Birk Bruun ryster på hovedet af udmeldingen.
”Det duer ikke, at vores børn hører om deres lærere, at de i virkeligheden er trodsige og pjækker. Det har ikke noget at gøre med virkeligheden, men når en professor kommer med sådan en udmelding, så præger det da debatten – og børnene,” siger Charlotte Birk Bruun til Avisen.dk.
"Niels Egelund har kontinuerligt foretaget fejlskøn i forbindelse med sine anbefalinger og har som professor bevæget sig langt ud over sit kompetenceområde - specialpædagogik - og i mange år udtalt sig som ekspert på områder, han ikke er kompetent inden for", mener hun.
Børnene betaler prisen
I weekenden viste en opgørelse, foretaget af TV2, at sygefraværet blandt folkeskolelærere er steget dramatisk i det nye skoleår. Optællingen viser, at sygefraværet i København efter sommerferien er steget med ca. 31 procent. I Aarhus er tallet 26 procent, og i Odense er det oppe på 40 procent.
Folkeskolereformen og ændringen i arbejdstidsreglerne udpeges som hovedårsag til, at lærerne lægger sig syge med især stress. Det skader ikke kun lærerne, men i høj grad også eleverne, minder Charlotte Birk Bruun om:
”Børnene betaler prisen,” siger hun.
Nu må skolelederne på banen
Professor Niels Egelund siger til Avisen.dk, at han på ingen måde vil skyde lærerne i skoene, at de lægger sig syge uden grund.
”Det er jo ikke en bevist protest fra deres side, slet ikke. Jeg siger blot, at når man udsættes for så store forandringer, så vil man – og det sker i alle organisationer – ikke kunne undgår, at det psykiske arbejdsmiljø påvirkes. Flere sygemeldinger vil være en naturlig reaktion, når sådan noget triller hen over én.”
Hos Folkeskoleforældrenes forening ryster Charlotte Birk Bruun på hovedet af den bemærkning.
"Her taler Niels Egelund igen ud fra egne erfaringer og ikke ud fra, hvad han ved som professor", siger hun.
Som Niels Egelund ser det, er det nu især op til de enkelte skoleledere at banke arbejdsglæden op igen blandt deres ansatte. Nogle ændringer af selve reformen ønsker han sig ikke – det er alt for tidligt at konkludere noget, mener han.
”Skolelederne har et større ledelsesrum end før reformen. Så nu må de hjælpe de sygemeldte. De kan for eksempel lægge deres skemaer om.”
"Vi kender ikke sygdomsårsagen"
Foreningen Folkeskoleforældre kommer med et mere drastisk forslag. Den mener, at regeringen og KL skal give dispensation for reformens lovkrav om skoleuger på 28, 30 og 32 timer. I stedet bør det sikres, at det faglige minimumstimetal på 19, 23 og 24 timer bliver af god kvalitet, lyder det.
SF’s Annette Vilhelmsen er en af arkitekterne bag reformen, og hun siger i dag til Ritzau, at hun er bekymret over det stigende sygefravær, men at det er svært at klarlægge, hvad der ligger til grund for det større fravær blandt skolelærerne, da lærerne ikke har pligt til at oplyse sygdomsårsagen.
"Først og fremmest er vi nødt til at vide, hvad fakta er. Vi ved jo ikke, om det handler om ledelsesmæssige problemer i kommunerne eller noget andet. Jeg vil meget gerne vide, hvor man retter op på det her," siger hun til Ritzau.
Foreningen arbejder med egne ord for et mangfoldigt og forskningsmæssigt funderet skolesystem med gode faglige og sociale forhold for børn.
Foreningen blev dannet som en reaktion mod den nye skolereform. Den udsprang af Folkeskoleforældre af Facebook-gruppen Forældre imod den nye Folkeskolereform.
Folkene bag foreningen mener ikke, at Skole og Forældre taler de kritiske forældres sag.