En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder fastslår, at en del af de 50.000 mennesker i Danmark, der modtager integrationsydelse, ligger under grundlovens krav om et eksistensminimum. Det skriver Dagbladet Information.
- Der er så store huller i det her understøttelsesniveau, at vi er overbevist om, at der er mennesker, der falder igennem og kommer til at leve under et eksistensminimum. De ville kunne lægge sag an og sige, at de har ret til en forsørgelse, hvor de kan få mad hver dag og den medicin, de har brug for. Og den får de ikke, siger ligebehandlingschef Maria Ventegodt til Information.
Grundlovens paragraf 75 omtaler, at den, der ikke kan ernære sig eller sine, skal modtage hjælp af det offentlige. Det betyder ifølge Højesteret, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv.
Ingen penge til medicin eller mad
Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder giver et indblik i, hvordan den økonomiske virkelighed ser ud for familier på integrationsydelse. Mange af familierne har ikke råd til andet end helt basale fødevarer, ligesom at de får for lidt mad, lyder det i rapporten.
Avisen.dk har fundet en række eksempler på borgere, der fortæller om deres situation:
- Hvis vi spiser af maden, altså mig og min hustru, så er der ikke nok til resten af ugen. Så vi har valgt, at det er børnene, der får det hele, og så springer vi morgenmaden over, fortæller en far.
Enkelte familier spiser eksempelvis kun to måltider om dagen, ligesom at flere giver udtryk for, at de får for lidt mad.
En integrationskonsulent siger:
- Vi bliver ringet op af den store dreng i huset, der siger, at der ikke er noget mad i huset. Da vi tager derud, kan vi se, at der ikke er mere mad i køleskabet. De havde fået noget julehjælp, men de kunne ikke stege kødet, for de havde ingen olie.
Låner penge
Flere familier kæmper også med at have penge nok til transport. Ligesom at udgifter til medicin, volder problemer.
- For mig er det hårdt, når en af mine børn eller min kone bliver syg, for jeg bekymrer mig også over, hvad der kommer af udgifter til det og medicin, der kommer på grund af den sygdom. Sidst min datter var syg, spurgte jeg ind til prisen på medicinen, før jeg købte den. Det er jeg nødt til, fordi jeg i første omgang føler mig forpligtet til at give dem noget med at spise. Jeg har noget medicin, som jeg ikke tager, og det samme har min kone. Den medicin, vi kan holde til at undvære, det undværer vi for at prioritere børnene.
Generelt tegner rapporten et billede af en række familier, der har svært ved at finde penge til boligen, mad, børnenes skole, fritidsinteresser, transport, medicin og meget andet.
Flere er nødsaget til at låne penge eller købe varer på kredit, da de ikke kan stifte gæld på normale vilkår som eksempelvis i banken.
En integrationskonsulent fortæller:
- De låner penge af hinanden for at overleve, og så er det jo en ond cirkel, for så skylder de jo. Og der er også nogle, der er begyndt at optage de der minilån.
Overfor Information afviser udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg at hæve ydelsen. Tværtimod ville hun justere den i 'nedadgående retning', oplyser hun til avisen.