Vi kender ham som lidt af en bamsefar
Men den folkekære skuespiller Kim Bodnia har skiftet de fulde former ud med en trimmet version af sig selv.
Den 43-årige skuespiller, der er aktuel i filmen "Skytten", har strammet gevaldigt op på sit korpus og tabt hele 43 kg. Det fortæller han i et interview i Femina.
- Jeg vil ikke have sådan en kæmpe opsvulmet mave foran kameraet. Så jeg spiser alt andet end brød, kartofler, pasta og alle de andre stivelser nu - heller ingen mælkeprodukter. Selv om jeg elsker mælk! Og brød! Jeg savner det!, siger den nu slanke skuespiller til Femina.
Han fortæller, at han har leget med sin vægt til diverse roller, men som 43-årig går den ikke længere med vægt-legen.
- Nu er jeg kommet i en alder, hvor den bare ikke går længere. Jeg kunne ikke komme af med kiloene igen, ligegyldigt hvor meget jeg trænede, afslører Kim Bodnia.
Den slankere version af sig selv giver bedre samvittighed, fortæller skuespilleren.
- Jeg kommer ikke op på en kondicykel eller i et motionscenter hver dag, og det gider jeg ikke straffe mig selv for. Så bliver man bare ked af det, siger han og fortæller, at han har nogle øvelser, som han kan lave de fleste steder.
Kim Bodnia afslører også, at han har valgt alkohol helt fra i sit liv.
Kilde: Femina