Fogeden har fået ekstra travlt i takt med, at effekten af finanskrisen har sat ind.
Og det nye er, at folk nu har problemer med at betale mindre beløb på helt ned til 2-3.000 kroner, skriver DR.
Samtidig ser det ud til, at skyldnerne gemmer sig for fogeden, når han når frem, fortæller kontorfuldmægtig Rene Laurenborg fra Københavns Byret.
"Det første, vi gør, er at sende vores stævningsmand ud for at få fat i pågældende personer. Han vil typisk tage ud op til seks gange for at træffe folk på den adresse, vi har fået oplyst," fortæller kontorfuldmægtigen og fortsætter:
"Det sidste halve - trekvarte år, har vi fået mange sager nede fra byretten, som de ikke har kunnet komme af med på almindelig måde via stævningsmændene."
Kan fogeden ikke træffe personen, bliver sagen sendt videre til politiet, hvilket også sker i stigende grad.