»Jeg elsker at være her. Jeg kommer faktisk en halv time, inden jeg egentligt skal møde og går i gang med arbejdet. Det er et dejligt sted med masser af søde tøsebørn, gode chefer og noget at fylde dagen ud med.«

Kærlighedserklæringen kommer fra Peter Bindtsen. Han er sindslidende og har i mange år lidt af angst, vrangforestillinger og depression.

Han har været indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov 12-16 gange. Det nøjagtige tal husker han simpelthen ikke, måske fordi han har medicineret sig selv med alkohol siden 16-års alderen. I 2002 fik han stillet diagnosen skizoaffektiv psykose og blev tildelt en førtidspension, men i dag har han en arbejdsuge på 20 timer i kantinen på Århus Social og Sundhedsskole. Her er alle medarbejderne sindslidende med undtagelse af en kok, en bager og den daglige leder Hanne Weckesser. Kantinedriften bliver drevet efter recovery-tankegangen, som indbefatter, at sindslidende skal have magt over eget liv.

»Borgernes selvbestemmelse er vigtig inden for recovery, man giver den enkelte en vifte af tilbud, og så er det op til den sindslidende at vælge,« forklarer leder Hanne Weckesser og fortsætter:
»Vores job som professionelle er at hjælpe de ansatte med at bevare håbet.«

I modsætning til de fleste andre virksomheder, der har sindslidende ansat i skånejob, så modtager kantinen på Social- og Sundhedsskolen ingen driftsstøtte, den er 100 procent selvfinansieret.

Overskuddet fra kantinedriften går til at udvikle medarbejderne på forskellig vis. De kan for eksempel tage faglige kurser på teknisk skole eller få en lifecoach tilknyttet og arbejde med deres personlige udvikling. Derudover holdes der ofte sociale arrangementer, og de ansatte tager på studieture for at hente inspiration. De har for eksempel været i England for at se den engelske kok Jamie Olivers restaurant.

»Det giver en pligtfornemmelse og en glæde at vide, at andre har brug for mig. Efter at jeg er startet her, er jeg begyndt at føle mig i live igen,« fortæller Peter Bindtsen. Hvis Peter Bindtsen ikke møder på arbejdet, så mangler der en hånd, og de andre medarbejdere bliver pressede.

Han har opdaget, at han har en masse ressourcer, og han er begyndt at drømme. I første omgang vil han gerne op på 25 timer om ugen, og derefter er han ikke på, hvad der skal ske.
»At komme ud på arbejdsmarkedet har betydet en mindre revolution i mit liv. Jeg føler, at jeg i en alder af 36 langt om længe er ved at blive voksen,« erklærer Peter Bindtsen.