Når fredagens liveshow i ”X Factor” løber over skærmen, må dommer Martin Jensen undvære sin yngste solist på scenen. 21-årige Mille Berholtz er nemlig blevet smittet med corona.
– Jeg havde ondt leddene og frøs og var bare super utilpas, og så begynder man jo at blive nervøs, fortæller hun til TV2.dk. En test viste efterfølgende, at hun havde pådraget sig smitten
Men det betyder dog ikke, at hun er ude sangkonkurrencen. Hun har nemlig muligheden for at synge fra et særligt isolationsstudie, som er blevet etableret til netop det tilfælde, at en deltager blev syg.
– Nu krydser jeg fingre for, at Mille har det godt i morgen og er i stand til at synge for hele Danmark, siger hendes mentor, Martin Jensen.