Dansk eksport har det svært, men fødevareklyngen fører an og sikrer milliardvækst på de nye vækstmarkeder. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
De nye vækstmarkeder importerer flere og flere fødevarer til den voksende middelklasse i Asien, Sydamerika og Afrika. Derfor står fødevareklyngen for hele 37 procent af den danske eksport til vækstmarkederne, viser en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer, der bygger beregningerne på tal fra Danmarks Statistik. Her fremgår det, at den samlede danske eksport til vækstlandene i 2012 kom op på 63 mia. kroner, hvoraf fødevareklyngen altså står for 23 mia. kroner. Det skriver Landbrug & Fødevarers netmagasin Foodculture.dk.
Analysen viser, at dansk eksport til de vigtige vækstmarkeder er steget med 6 mia. kroner fra 2011 til 2012. Heraf står fødevareklyngen for omkring halvdelen af væksten med en eksportstigning på næsten 3 mia. kroner i på et enkelt år.
- Fødevareeksporten er et stærkt brohoved for dansk eksport. De andre danske eksportvarer har det meget sværere, og derfor er det vigtigt, at vi udnytter de muligheder som fødevareklyngen skaber på de nye vækstmarkeder, siger Thomas Søby, der er cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, til Foodculture.dk.
Vækstmarkederne er især drevet af en voksende middelklasse i Asien, Afrika og Sydamerika, der får flere penge mellem hænderne, og som derfor øger efterspørgslen på varer. Derfor undrer det ikke Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, at det netop er fødevarebranchen, der har fat i de nye vækstmarkeder:
- Hvis man er meget rig, som vi er i Europa og USA for eksempel, så bruger man sine penge på biler, designertøj eller måske et nyt hus. Men når man er halvrig, som den voksende middelklasse i Mexico, Indonesien eller andre af vækstlandene er, så bruger man sine penge på flere fødevarer, forklarer han til Foodculture.dk.
Fremtiden vil derfor fortsat bringe gode muligheder for eksport til vækstmarkederne, mener Henning Otte Hansen. Blandt andet også fordi mange af disse lande, såsom Kina, Indien og Indonesien, er kendetegnet af enormt store befolkninger og et begrænset landbrugsareal. Landene har derfor ikke mulighed for at producere nok til at brødføde den voksende efterspørgsel på kvalitetsfødevarer.