Når du tjekker flybilletter på nettet, kan du langt fra være sikker på, at priserne er rigtige.
Det viser sig, efter at EU-kommissionen har undersøgt den europæiske flybranchens reklamer på deres hjemmesider.
I forbindelse med undersøgelsen har Forbrugerombudsmanden undersøgt 61 hjemmesider for korrekte prisoplysninger og kontraktvilkår. Her dumpede 15 hjemmesider. De brodne kar skal blandt andet findes i hos Ryan Air, Air Berlin, Air Baltic, Sky Europe og Air Lingus.
Hjemmesiderne holder især ikke, hvad de lover, når det gælder tre ting - priser, aftalevilkår og særlige kampagnetilbud.
Flere hjemmesider viser nemlig en slutpris, der viser sig at blive langt højere, når man endelig skal betale. Samtidig snyder selskaberne også kunderne til at inkludere rejseforsikringer i prisen, hvilket er urimeligt.
Samtidig reklamerer flere selskaber med fantastiske tilbud om flybilletter til 100 kroner, som man dog sjældent kan finde, når man først besøger deres hjemmeside.