I lang tid var Dante Guldbrandsen fra Aarhus ikke meget for at sige, hvad han brugte en del af sin fritid på. Det var pinligt, og han var bange for at blive stemplet som en nørd.
Men sådan er det ikke længere, for der er flere som ham nu, og flere der i stedet for at gøre grin med ham faktisk ser lidt op til ham og de flere hundrede andre unge, der ved siden af gymnasiet er optaget på Akademiet for Talentfulde Unge. Det skriver Kristeligt Dagblad.
Siden det første akademi blev oprettet i Region Øst i 2007, er også et i Region Midt og et i Region Syd kommet til, og ansøgningerne om at blive optaget overstiger langt de knap 1000 unge, der foreløbig er en del af programmet.
Udviklingen er en regulær myteknuser i forhold til det typiske billede af en lad, uambitiøs og grundforvirret ungdom, mener Svend Thorhauge, der er projektleder for akademiet i Region Midt.
- Ungdommen har altid været misforstået, men det er blevet mere tydeligt de seneste år, hvor unge er vokset op under en global finanskrise og har set, hvordan deres fremtid i højere grad end tidligere afhænger af dem selv. Der er simpelthen flere, der siger til sig selv: Jeg er nødt til at kridte skoene. Det skyldes formentlig også, at de modsat tidligere nu får rygstød af en tidsånd, hvor det både blandt unge og i uddannelsessektoren som sådan er blevet mere legitimt at ville noget ekstra, siger han til Kristeligt Dagblad.
Den samme oplevelse har rektor på professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann. Han blev i 2011 formand for regeringens arbejdsgruppe bag en ny plan for øget talentudvikling generelt på landets skoler.
Effekten er netop blevet evalueret, og den har især haft tre positive konsekvenser: Fagligheden er styrket, der er sket en positiv afsmitning på klassefællesskabet, og så kan man se en psykologisk opblomstring hos de dygtige unge, der tidligere vantrivedes både fagligt og socialt.
Derudover er der sat rigtig mange forskellige talentprogrammer i gang lokalt med faglige konkurrencer, ekstra timer og særlige master classes. Samlet set er de unge langt mere ambitiøse og hårdtarbejdende, end de har ry for, siger Stefan Hermann:
- De unge bestiller formentlig mere end tidligere, og det er min klare oplevelse, at flid og gode arbejdsvaner er dyder, der er på vej tilbage, selvom det ikke sker med syvmileskridt. Det eneste, der holder dem tilbage, er paradoksalt nok det præstationspres, både de selv og samfundet som sådan i stigende grad lægger ned over dem. Der er et helt andet pres end tidligere på at få en god uddannelse, og samtidig er der en stærk understrøm af selvstændiggørelse i ungdomskulturen i disse år, og det får de unge til at ville præstere mere. Ikke bare i skolen, men også i forhold til venner og fritidsjob, siger han til Kristeligt Dagblad.