Et politisk flertal har besluttet en aftale om arbejdspligt, som skal sende især ikkevestlige kvinder på offentlig forsørgelse i nyttejob.
Det fremgår af en aftale, som blev landet i Beskæftigelsesministeriet fredag, og hvor Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er med sammen med de tre partier fra SVM-regeringen.
Det kan være at smøre håndmadder på plejehjem, vaske tøj for ældre eller rydde op på en strand. Hvad nyttejobbet skal være, vil være forskelligt fra kommune til kommune, men kommunerne har frie rammer til at udforme et relevant nyttejob.
Aftalen om arbejdspligt - eller aktivering om man vil - er en realitet efter gentagne forsøg på at få forslaget indført de seneste år.
- Vi ønsker os i fællesskab at sende et meget klart signal om, at når man kommer til Danmark, forventer vi noget af dig, og så skal du arbejde, hvis du kan, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Med aftalen om arbejdspligt er der på 12 timer indgået tre aftaler om kontanthjælpssystemet. En som forenkler kontanthjælpssystemet, en om et skærpet beskæftigelseskrav og altså en om arbejdspligt.
Flere ikkevestlige indvandrere og efterkommere står uden for arbejdsmarkedet end etniske danskere. Og det er særligt et problem blandt kvinder.
Socialdemokratiet foreslog arbejdspligt første gang i sit udlændingeudspil i 2018, da partiet var i opposition. Men trods gentagne forsøg med både røde og blå partier, er det ikke lykkedes Socialdemokratiet at komme igennem med forslaget.
De tidligere støttepartier frygtede, at det vil fortrænge de ordinære job på området. Og for Venstre har det været betinget af lavere ydelser.
Netop lavere ydelser blev der indgået en aftale om i nat, og dermed var vejen banet for en arbejdspligt.
Politikerne forventer ikke, at folk i ordinære job bliver fortrængt.
- Det er hegnet ind i vores aftale, at det ikke skal erstatte noget, som mennesker laver i dag. Det skal selvfølgelig meget gerne være en trædesten til rigtigt arbejde.
- Det er kommunerne selv, der skal kigge ud over områderne og se, hvad de skal lave, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) fremhæver, at både Greve og Aarhus har gode erfaringer med arbejdspligt.
- De steder, hvor man har lavet det, har det vist sig, at man sagtens kan håndtere sådan en opgave. Kommunerne er dygtige til at få folk ud. Det er ikke meningen, at folk skal være i de her job i mange år, siger Dybvad Bek.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet omfatter aftalen om arbejdspligt omkring 22.000 personer, der eksempelvis modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
Ingen af ministrene kan svare på, hvor mange af de 22.000, man forventer, får sig et "rigtigt" job i stedet for et nyttejob.
- For mig er det en succes alene, at vi får folk ud af en passiv hverdag, siger Halsboe-Jørgensen.
Venstres formand og økonomiministeren, Jakob Ellemann-Jensen, kan heller ikke sætte et tal på.
- For mig er det en gevinst, hver gang et menneske får fra ledighed til beskæftigelse. Den gevinst synes jeg ikke, at vi skal underkende, ved at du så måler mig på et specifikt tal. Mit mål er, at så mange menneske som muligt kommer i arbejde, siger Ellemann-Jensen.
Danmarksdemokraterne formand, Inger Støjberg, siger, at det ret beset handler om at "presse" folk i arbejde. Hvis et nyttejob ikke er paradis for en person, som så hellere vil have et rigtigt arbejde, så er det vejen frem.
- Alle skal bidrage. Vi skal ikke have et samfund, hvor man kan få offentlige ydelser næsten hele livet, siger Støjberg.
/ritzau/