Når hun skal til middag hos vennerne, tager hun selv grøntsager og frugt med. Rodfrugterne er kogt i kildevand, til dessert spiser hun daddelkugler.

Kød derimod er bandlyst, ligesom mad med sukker aldrig rammer ganen.

Hvert måltid er nøje udregnet, så kroppen ikke bliver forgiftet.

Kvinden er så sygeligt optaget af sund mad, at hun nu går til psykolog for sin spisevægring.

Ortoreksi kaldes tendensen, som endnu ikke officielt er en lidelse, men som plager et stigende antal danskere og gør nogle sygeligt besatte af sund mad.

»Det starter med, at man vil være sund for at være ung og smuk. Så oplever man en lykkefølelse og bliver høj af at overholde diæten og føler sig som et godt menneske, fordi man gør noget sundt for sig selv, men til sidst kan man ikke slippe kontrollen og alle reglerne,« fortæller pskykolog Maria Nødskov Aaen.

De fleste er påvirkede

Ofte er det folk af begge køn i 30-40-års-alderen, der bliver stærkt ortorektiske, men næsten alle danskere er i mere eller mindre grad påvirkede af tendensen.

I de sidste 50-100 år er vores opfattelse af mad nemlig blevet, at det bliver målt på en sundhedsskala, hvor kvalitet er altafgørende. Vi har lært ord som kulhydrater, fedtprocent og kalorier, og mad er blevet en farlig ting, vi hele tiden skal tage stilling til.

Samtidig lever man op til samfundets krav om effektivitet, fortæller ph.d.-stipendiat Svend Skafte Overgaard fra Københavns Universitet.

»Hvis man plejer sig selv, er man i stand til at yde mest muligt på sit arbejde og i sit privatliv, og man putter produktionskrav ind i sin krop. Man lever også op til skønhedskrav og kravene til at spise sundt, der florerer i samfundet. Det at være sund er målestok for det gode liv,« siger han.

Hver især har folk opstillet regler for, hvad det sunde er. For nogle betyder det – i ekstreme tilfælde – at de kun spiser mad i en bestemt farve, ikke må blande kød og brød, eller at alt skal være økologisk eller helskekost.

Men samtidig med at vi fokuserer på sundheden, skal vi også kunne nyde, forklarer Svend Skafte Overgaard.

»Sanselighed og nydelse er en del af skabelsen af, hvem man er. Det er et tegn på overskud og frigørelse for kravet på orden og disciplin.«

Tager oftere mad med

De fleste evner da også at spise et stykke chokolade uden at få dårlig samvittighed, men hvis ortoreksien er ved at have godt fast i én, har man ofte skyldfølelse, mener sociolog ved Københavns Universitet Lotte Holm.

Hun tror, at man i fremtiden vil opleve en stigning i folk, der lider sygeligt af ortoreksi, og at folk oftere tager deres egen mad med, når de spiser hos andre, i takt med at virkomhederne laver mad, der er skræddersyet den enkeltes behov og sammensætning i kroppen. Og det kan ændre hele vores madkulur.

»Med mad og måltider skaber vi fællesskab og intimitet, men hvis man kommer med sin egen mad, siger man jo, at man ikke er med i fællesskabet, og det kan skabe konflikter.«