Lægerne kunne ikke redde en treårig piges liv. Fire kamphunde havde bidt hende i en blodrus, da hun var på besøg hos sin tante; hundenes ejer i Oldisleben i Tyskland. Det skriver spiegel.de.
Pigens oldemor opdagede, hvad der skete ude i haven. Her var det lille barn gået ud for at lege med hundene af racen Staffordshire bullterrier - kendt som en kamphunderace, da hun blev overfaldet af de glubske dyr.
Oldemoren kastede sig ind mellem og blev selv skambidt meget alvorligt i forsøget på at redde sit oldebarn.
Nu er tanten sigtet for drabet, da hundenes opførsel er hendes ansvar. Men det er endnu ikke muligt at afhøre hende, da hun ligger i chok på hospitalet.
De fire kamphunde er nu aflivet.