"Her i januar har vi oplevet en eksplosiv tilgang af nye medlemmer, og det er på grund af finanskrisen. Folk tænker over, hvordan de skal bruge pengene, og så har de fået øjnene for delebilsordningerne," siger formand for interesseorganisationen Danske Delebiler, Erik Jørgensen, til Nyhedsbureauet Newspaq.

På otte år har konceptet med at leje sig til en bil alt efter behov og størrelse bredt sig til 25 byer i Danmark. Samtidig er antallet af kunder i de forskellige foreninger og selskaber vokset med omkring 50 procent om året.

Og det er især de unge børnefamilier, der benytter sig af delebilerne, der er billige, hvis familien kører mellem 1.000 og 15.000 km om året.

Ved årsskiftet var der samlet over 5.000 medlemmer af delebilsordninger over hele landet. Og i januar, der normalt er meget stille, er tilmeldingerne strømmet ind, fortæller Erik Jørgensen.

"Det går ufatteligt godt. Der er nye muligheder, når man har en krise. Så skal folk jo tænke over økonomien, og så er det jo fornuftigt at se på familiens transportbehov," siger han.

En af de helt centrale og meget afgørende forskelle mellem delebilen og privatbilen er omkostningsstrukturen.

I en delebilsforening går en række mennesker sammen og deler de faste udgifter, der er forbundet med at have bil. Dermed spares der mange penge som delebilist, fremfor som ejer af egen bil. Som privat bilejer betaler man en høj pris, blot for at have bilen stående ubrugt det meste tid af døgnet.