I øjeblikket diskuterer Folketingets skatteordførere rimeligheden i, at det danske kørselsfradrag er uden øvre grænse.
Du kan nemlig trække tusindvis af kroner fra i skat, hvis du pendler fra dit hjem i udlandet til dit danske job. Det viser en sag fra et af de danske skatteankenævn.
En mand med hjemadresse i Dresden i det østlige Tyskland og arbejdsplads i Jylland fik fuldt medhold i et fradrag på 63.000 kroner i indkomståret 2008. Manden kunne nemlig via kilometertælleren i bilen bevise, at han havde kørt tur-retur 41 gange.
"Af sagen kan udledes, at der ikke er nogen øvre grænse for, hvor højt dit kørselsfradrag kan være, så længe du kan sandsynliggøre, at du de facto har ladet dig transportere mellem dit hjem og dit job," siger skatteadvokat Torben Bagge, der også er ekstern lektor ved Aarhus Universitet.
Læs også: Det mener DF og EL om kørselsfradraget
Her er skatteekspertens egen beskrivelse af hele sagen:
Sagen handler om en mand med bopæl i Dresden i Tyskland og med arbejde i Jylland. Arbejdet blev udført i hverdagene. Han havde fri i weekenderne.
I hverdagene overnattede han i en dansk lejebolig. Efter endt arbejdsuge kørte han ofte til Dresden i Tyskland for at holde weekend, hvorefter han efter endt weekend kørte tilbage til Danmark. Transporten mellem arbejdsstedet i Danmark og bopælen i Tyskland foregik i egen bil.
Læs også: S-kandidat: Så store fradrag er social dumping
Sagen vedrørte indkomståret 2008. Der var selvangivet et befordringsfradrag på cirka 63.000 kroner. Det selvangivne befordringsfradrag var baseret på 1.650 kilometer tur-retur mellem bopælen i Dresden og arbejdsstedet i Danmark. Der var kørt 41 gange tur-retur.
Skat havde skønsmæssigt alene godkendt befordringsfradrag svarende til kørsel tur-retur 10 gange og et befordringsfradrag på cirka 15.600 kroner.
Læs hele sagen her: Bombe! Får fradrag hele vejen til Krakow
Skat henviste som begrundelse til, at der stilles skærpede krav til sandsynliggørelse af befordringens omfang, når afstanden er usædvanlig lang.
Manden havde ikke sikret nogen dokumentation for den enkelte kørsel tur-retur mellem Danmark og Tyskland. Han havde kun noteret, hvor mange gange han havde kørt frem og tilbage – altså 41 gange.
Under sagen ved skatteankenævnet lykkedes det ham dog at godtgøre, at der rent faktisk havde været fradragsberettiget befordring i det selvangivne omfang på trods af, at afstanden var usædvanlig lang.
Under sagen ved skatteankenævnet blev der fremlagt følgende materiale:
- Kopi af købekontrakt for den privatejede og anvendte bil, hvoraf fremgik kilometerstand.
- Salgskontrakt for bilen, hvoraf fremgik kilometerstand.
- Skrivelse fra tysk forsikringsselskab til bekræftelse af, at personen i sin ejerperiode og i sit eget navn havde tegnet forsikring på bilen, samt til bekræftelse af forsikringsvilkårene, herunder at der ikke gjaldt en lav kilometerbegrænsning på forsikringen.
- Diverse kvitteringer for køb foretaget i Dresden på nogle af de dage han havde været hjemme i weekender.
Bilagene viste, at mandens bil havde kørt mellem Danmark og Dresden ud fra en gennemsnitsbetragtning havde kørt cirka 115.000 kilometer om året i ejerperioden. Det understøttede, at han havde kørt til og fra sit hjem i Dresden 41 gange.
På den baggrund fik manden medhold hos skatteankenævnet i, at det i tilstrækkelig grad var dokumenteret, at der havde været tale om fradragsberettiget kørsel svarende til det selvangivne befordringsfradrag.
Det bemærkelsesværdige i denne sag var, at det ikke var muligt at fremlægge benzinkvitteringer, bankudskrifter eller lignende, der kunne understøtte køb af benzin samt kørsel i et omfang svarende til kørsel tur-retur mellem Dresden og Danmark 41 gange.
Hvis det havde været muligt at fremlægge dokumentation for køb af benzin svarende til kørsel 41 gange tur-retur mellem Dresden og Danmark, må det antages, at det havde støttet mandens sag.