Fredag morgen blev Falcks fem vagtcentraler i Smørum, Holbæk, Skejby, Kolding og Brønderslev ramt af fysisk blokade.
- Redderne har angivet, at de er utilfredse med, at personalet på vagtcentralerne
lader taxa-selskaber, automekanikere og andre udføre en del af det arbejde, som
normalt udføres af redderne. For at undgå en optrapning af konflikten har Falck
lovet blokadevagterne, at denne videreformidling af opgaver stopper, siger
kommunikationsdirektør Louis Honoré fra Falck i en pressemeddelelse.
I morges overvejede Falck at sende bud efter politiet med besked om om at fjerne de ulovlige
blokader. Men det bliver ikke nødvendigt.
I løbet af formiddagen blev blokaderne af vagtcentralen i i hvert fald Skejby, Holbæk og Kolding. Blokaden er vagtcentralen i Smørum og Brønderslev ventes også ophævet i løbet af fredag formiddag.
De strejkende reddere oplyser i en pressemeddelelse, at redderne løbende vil tjekke, om Falcks vagtpersonale stopper med at videreformidle nødstedte kunder til underleverandører.
- Falck har her til morgen lovet redderne, blandt andet gennem en
pressemeddelelse, at de stopper med at videresælge konfliktramt
arbejde, men i stedet henviser deres kunder til at tage kontakt til en
underleverandør. Dette løfte kontrollerer redderne kontinuerligt med
kontrolopkald til vagtcentralerne. Og Falck kan vide sig sikre på, at
redderne reagerer med opstramning, hvis Falck ikke overholder aftalen,
skriver de strejkende.
Falck erkender, at den nye situation betyder, at Falcks kunder i højere grad er overladt til sig selv, hvis bilen eksempelvis ikke vil starte eller løber tør på benzin på en øde landevej.
Derfor udsteder Falck nu en blanco-check til sine kunder:
- Vores
kunder bliver desværre overladt til sig selv - og i så fald beder vi folk om,
om de ikke kan løse deres problem af andre veje. Og hvis der er
omkostninger forbundet med det, så må de meget gerne sende regningen
ind til Falck, siger Falcks kommunikationschef, Louis Honoré.
Alle livstruende og akutte opgaver bliver udført af et særligt nødberedskab.