Værdighedsterapi i Danmark:

*80 patienter tilbydes værdighedsterapi med efterfølgende evaluering af patient og pårørende.

*Det foregår fra september 2005 til september 2007 på blandt andet Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Sankt Lukas Hospice.

*Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse. Pris 1,5-2 mio. kr.

Spørgsmål ved livets afslutning:

Hvad synes du er mest betydningsfuldt at fortælle fra dit liv?

Hvornår har du følt dig mest levende?

Hvad vil du gerne huskes for?

Hvad er de vigtigste roller, du har haft i livet familiemæssigt, arbejdsmæssigt, samfundsmæssigt?

Hvad er du gladest for at have gjort?

Er der noget, som du vil sige til dem, du holder af?

Hvad er dine håb og drømme for dem, du holder af?

Hvad har du lært af livet, som du vil give videre til andre?

Hvilke råd vil du give til dine pårørende?

Er der noget du kan sige for at hjælpe din familie med at forberede sig på fremtiden?

Note: Værdighedsterapi bruger længere spørgsmål, der her er kortet.

Hvad er Værdighedsterapi:

Terapiens formål er at bevare og forbedre patientens oplevelse af værdighed, mening og formål. Det sker ved, at betragte den døende som en hel person, der fortjener anerkendelse og respekt. Samtidig giver Værdighedsterapi patienten mulighed for at efterlade et minde om sin person til pårørende og eftertiden.

Så godt virker Værdighedsterapi:

91% er tilfredse med VT

76% har fået højnet værdigheden

67% har fået øget mening med til tilværelsen

47% har fået øget vilje til at leve

81% tror, at VT vil hjælpe familien

100 personer deltog.

Kilde:

»Dignity Therapy: A Novel Psychotherapeutic Intervention for Patients Near the End of Life«, af H. M. Chochinov mf. i Journal of Clinical Oncology, vol 23, nr. 24, 2005.

Citat til top:

»Der er jo ting om min mors liv, som jeg aldrig havde fået at vide, hvis jeg ikke havde læst det. For jeg ville jo ikke have tænkt at spørge om.«

Janet Studnitz, Britta datter

»Jeg er dybt rørt over min mors beskrivelse af hendes ønsker for min fremtid. Jeg har altid vidst, at hun elskede mig, men at have det på skrift og kunne læse det igen og igen, det er så rørende.«

Janet Studnitz, Britta datter

Af Lars Igum Rasmussen

laig@dny.dk