Stormen Nora ventes fredag at ramme primært den sydlige del af Danmark. Her har DMI varslet om storm med vindstød af orkanstyrke fra fredag aften klokken 21 til klokken 3 om natten.
Læs her, hvorfor storme siden 2013 har fået navne i Danmark:
* Danske medier brugte i dagene op til den 28. oktober 2013 det engelske, tyske og svenske navn for en storm, der skulle ramme Danmark.
* Det skabte en del forvirring om, om det var tre storme, der skulle ramme Danmark.
* Som konsekvens af det bad Martin Lidegaard, der var energi- og klimaminister, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om fremover at navngive storme, der ville komme forbi Danmark.
* Han navngav i samme ombæring - med hjælp fra Ekstra Bladets læsere - stormen fra den 28. oktober 2013 Allan.
* Da den første storm havde fået et drengenavn, var det ifølge DMI naturligt, at den næste storm skulle have et pigenavn.
* De bestemte sig i dagene op til stormen den 5. og 6. december 2013 for, at den skulle hedde Bodil.
* Efterfølgende opstillede DMI tre kriterier for navngivning af storme.
- Det skal fungere i mediernes overskrifter. Derfor må der maksimalt være tre stavelser.
- Det skal være nemt at udtale.
- Og så skal det være ligefremt at stave.
* Desuden skal stormens navn gerne fungere på de sociale medier - eksempelvis som hashtag. Og så skal navne ikke være for sjældne, sådan at nogle kan føle sig truffet.
* I 2015 ramte to storme Danmark inden for kort tid. Dagmar den 9. januar og Egon den 10. januar.
* Her viste det sig, at navngivningen af storme var rigtig effektivt, og der var ikke forvirring om de to storme.
* Indtil nu har 12 navngivne storme ramt Danmark. De har fået navnene Allan, Bodil, Carl, Dagmar, Egon, Freja, Gorm, Helga, Ingolf, Johanne, Knud, Laura og Malik.
* Stormen Nora er altså den fjortende storm, der er navngivet i Danmark.
* Ud over det har enkelte storme, der allerede havde fået navn af Sverige eller Norge også ramt landet. Det var Alexander i 2014, Urd i 2016 og Alfrida i 2019.
Kilde: DMI.
/ritzau/