Der er brudt krise ud mellem den selvstyrende region Catalonien og centralstyret i Spaniens hovedstad, Madrid, op til en catalonsk folkeafstemning om løsrivelse 1. oktober.
Afstemningen er af de spanske myndigheder kendt ulovlig, og de har gennemført tiltag, der skal hindre den.
Det gælder blandt andet:
* Skærpet kontrol med Cataloniens udgifter. Det skal hindre, at regionen bruger statslige penge til folkeafstemningen.
* Politiet er beordret til at beslaglægge stemmebokse. Der er indledt undersøgelser af omkring 700 borgmestre, der har erklæret sig klar til at gennemføre afstemningen. Catalonien har 948 kommuner.
* En domstol har forbudt Cataloniens officielle hjemmeside om valget, og den er lukket. Men den er opstået igen, nu fra en server i udlandet.
Kilder: Reuters, AFP og AP.
/ritzau/