Dansk Folkeparti mener, at Red Barnet med skibet Vos Hestia er med til at smugle mennesker til Europa.
Her er fakta om situationen i Middelhavet:
* Flere end 5000 mennesker druknede i Middelhavet sidste år - mange var børn.
* 2016 var det dødeligste år for mennesker, der krydsede Middelhavet.
* 35 procent flere døde i 2016 i forhold til 2015.
* 90 procent af børnene rejser alene.
* Med redningsskibet Vos Hestia forventer Red Barnet at kunne redde 800 mennesker fra druknedøden om ugen.
* Red Barnets børnefaglige personale tager imod de udsatte børn og sikrer dem behandling og beskyttelse.
Kilde: Red Barnet.
/ritzau/