Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har inviteret den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, til Nordkorea .
Herunder fakta om Korea-konflikten:
* 1945: Korea, japansk koloni siden 1910, bliver efter Anden Verdenskrig opdelt i en nordlig russisk besættelseszone og i en amerikansk sydlig besættelseszone.
* 1948: Besættelseszonerne omdannes til to uafhængige stater.
* 25. juni 1950: Korea-krigen begynder ved, at nordkoreanske styrker går ind Sydkorea for at fremtvinge en genforening af Korea.
* 27. juni 1953: Korea-krigen afsluttes med en våbenhvile, som aldrig er efterfulgt af en fredsaftale.
* 1972: Nord- og Sydkorea underskriver en hensigtserklæring om en fredelig genforening, men 45 år senere er konflikten ikke mindre fastlåst.
* Nordkorea, som har 24 millioner indbyggere, ledes i dag af Kim Jong-un.
* Nordkoreas hær er den femtestørste i verden med en million soldater.
* Det fattige land er næsten fuldstændigt isoleret internationalt. Nordkoreanernes vigtigste handelspartner er Kina.
* Nordkoreas bestræbelser på at udvikle atomvåben og langtrækkende missiler fordømmes i idet internationale samfund.
* FN's Sikkerhedsråd har gentagne gange krævet de omstridte programmer standset, hvilket regimet i Pyongyang nægter.
* En lang række internationale sanktioner er indført mod Nordkorea på grund af dets våbenprogrammer.
/ritzau/Reuters