Mønsted Kalkgruber vest for Viborg genindvies fredag af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) efter en større renovering. Læs om historien bag minen her:
* Mønsted Kalkgruber er verdens største sammenhængende kalkmine med omkring 60 kilometer underjordiske gange i op til seks etager.
* De ældste af gangene er udhugget for mere end 700 år siden, mens de nyeste er fra 1900-tallet.
* Kalkgruber er huler i kalklag, hvor der i mange århundreder er blevet brudt kalk, blandt andet til fremstilling af mørtel til opbygning af kirker og klostre.
* Minen har været i brug til udvinding af kalk fra middelalderen og frem til 1950'erne.
* I 1981 blev minen købt af violinisten Anker Buch, der i 1997 solgte stedet til Naturstyrelsen.
* Minegangene rummer en af de største samlinger af overvintrende flagermus i Europa.
* En række fonde, herunder Realdania og Bevica Fonden, har bevilget 28 millioner kroner til forbedring af faciliteterne på stedet, herunder lettere tilgængelighed.
Kilder: Naturstyrelsen, Realdania.
/ritzau/