En ny opgørelse fra IHS Seaweb viser, at Danmark rykker en plads frem og forbi USA på listen over verdens største søfartsnationer.
Opgørelsen er for Danmarks vedkommende målt på skibe, som opereres af danske rederier.
Den inkluderer handelsskibe, herunder passagerskibe, offshoreskibe og diverse andre skibe, heriblandt slæbebåde.
Krigsskibe, fiskeskibe og andre ikke-handelsskibe, der ikke kan sejle selv, er ikke medregnet i opgørelsen.
Her følger et overblik over verdens ti største handelsflåder opgjort i millioner opereret bruttotonnage:
1. Grækenland: 168 millioner.
2. Singapore: 127 millioner.
3. Kina: 122 millioner.
4. Japan: 114 millioner.
5. Danmark: 65 millioner.
6. USA: 63 millioner.
7. Tyskland: 57 millioner.
8. Hongkong: 55 millioner.
9. Sydkorea: 54 millioner.
10. Storbritannien: 52 millioner.
Kilde: IHS Seaweb.
/ritzau/