Det tyske luftfartsselskab Germania har indgivet konkursbegæring.
Flyselskabet har nu aflyst alle sine afgange.
Germania fløj med over fire millioner passagerer om året til blandt andet Europa, Nordafrika og Mellemøsten.
Germanias direktør, Karsten Balke, fortæller, at selskabet ikke så nogen anden udvej.
- Vi er meget kede af det, og vi har ingen anden mulighed end at indgive en konkursbegæring, siger han.
Er man brændt inde med en flybillet fra Germania, har man desværre ikke krav på at få pengene retur eller få ombooket sit fly, oplyser direktøren.
Kun hvis billetten er købt igennem et rejsebureau, kan man få ændret sin afgang, hvis man kontakter rejsebureauet, siger han.
Germania skriver, at konkursen sker på grund af en uforudset stigning i prisen på brændstof.
Konkursen kommer lidt over et år efter, at Tysklands næststørste luftfartsselskab dengang, Air Berlin, gik konkurs.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP