Mandag var der lodtrækning til ottendedelsfinalerne i fodboldens Champions League.
Lodtrækningen var på forhånd imødeset med spænding, fordi en del af Europas absolutte storklubber kunne trække hinanden i systemet, hvor gruppeettere skulle parres med gruppetoere.
Lodtrækningen magede det dog således, at de fleste storhold styrede uden om hinanden
Arsenals manager, Arsène Wenger, vil dog næppe være tilfreds med, at hans hold som gruppeetter trak Bayern München, der sluttede som nummer to i sin gruppe.
Det tyske hold har flere gange inden for de seneste år sendt Arsenal ud af Champions League.
Ottendedelsfinalerne i Champions League ser således ud med gruppevinderne nævnt først:
Monaco-Manchester City
Napoli-Real Madrid
Dortmund-Benfica
Arsenal-Bayern München
Juventus-Porto
Atlético Madrid-Leverkusen
FC Barcelona-Paris Saint-Germain
Leicester-Sevilla
De første kampe bliver spillet i februar næste år, mens returkampene bliver spillet i marts.
Som gruppevinder har man hjemmebane i returkampen.
/ritzau/