Efter omfattende arbejdsnedlæggelse, som mandag lammede store dele af togtrafikken i det østlige Danmark, intensiverer DSB og Dansk Jernbaneforbund forhandlingerne, som skal sikre lokale aftaler for DSB's lokomotiv- og togpersonale.
Konflikten mellem lokomotiv- og togførerne og DSB bunder i lokalaftaler vedrørende arbejdstid.
Samtlige lokalaftaler er blevet opsagt af DSB, efter at DSB i 2017 meldte sig ind i den private arbejdsgiverorganisation Dansk Industri.
Derfor skulle de ansatte ud af den statslige overenskomst og over på en privat overenskomst: Jernbaneoverenskomsten.
I den forbindelse skal der forhandles en række lokalaftaler på plads mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund, der repræsenterer lokomotiv- og togførerne.
Her er knasterne:
* Planlægning af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det er arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov til at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. De ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet, lyder det.
* Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning. De mener, at det vil kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
* Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, da lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
* Det var man blevet enige om:
- DSB og Dansk Jernbaneforbund blev 15. november sidste år enige om en aftale, der ville nedbringe antallet af tillidsmænd fra 99 til 41. Aftalen var fra forbundets side betinget af, at man blev enige om samtlige lokalaftaler.
- Det er man ikke blevet, og derfor faldt den aftale 1. april. Der er på nuværende tidspunkt ingen tillidsmænd for det kørende personale i DSB.
- Parterne er i den mellemliggende periode blevet enige om en arbejdstidsaftale for togførerne på fjern- og regionaltog samt for lokomotivførerne på S-tog. Disse var dog også betinget af, at man fandt hinanden på samtlige lokalaftaler.
- En arbejdstidsaftale for lokomotivførerne, der kører fjern- og regionaltog, udestår stadig. Her er forhandlingerne brudt sammen, og aftaler på de andre områder kan derfor ikke træde i kraft.
Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund.
/ritzau/