Der er store regionale forskelle, når det kommer til, hvordan det lokale erhvervsklima har det i kommunerne, viser ny undersøgelse fra Dansk Industri.
De seneste otte år har Dansk Industri undersøgt, hvordan erhvervslivet har det i kommunerne ud fra blandt andet parametre som infrastruktur, skatter og kommunens image.
Undersøgelsen bygger på svar fra 7600 virksomheder og placerer 96 ud af landets 98 kommuner.
Få et indblik i, hvilke kommuner der klarer sig bedst og værst i undersøgelsen.
* De ti kommuner med bedst erhvervsklima er:
1. Ikast-Brande Kommune i Region Midtjylland.
2. Hedensted Kommune i Region Midtjylland.
3. Herning Kommune i Region Midtjylland.
4. Billund Kommune i Region Syddanmark.
5. Høje-Taastrup i Region Hovedstaden.
6. Sorø Kommune i Region Sjælland.
7. Middelfart Kommune i Region Syddanmark.
8. Skanderborg Kommune i Region Midtjylland.
9. Vejen Kommune i Region Syddanmark.
10. Odder Kommune i Region Midtjylland.
* De ti kommuner med værst erhvervsklima er:
1. Odsherred Kommune i Region Sjælland.
2. Egedal i Region Hovedstaden.
3. København i Region Hovedstaden.
4. Albertslund i Region Hovedstaden.
5. Helsingør i Region Hovedstaden.
6. Tårnby i Region Hovedstaden.
7. Stevns Kommune i Region Sjælland.
8. Syddjurs Kommune i Region Midtjylland.
9. Halsnæs i Region Hovedstaden.
10. Lejre Kommune i Region Sjælland.
Kilder: Dansk Industri.
/ritzau/