Stortinget i Norge har 169 pladser, som partierne kæmper for.
I alt syv partier blev valgt ind ved seneste valg i 2013, men der er stor spænding om, hvor mange partier der i år klarer spærregrænsen på fire procent og blev valgt ind.
Læs her, hvem der har siddet på hvilke mandater i valgperioden 2013-2017:
* Arbeiderpartiet (Ap), 55 mandater
* Høyre (H), 48 mandater
* Fremskrittspartiet (FrP), 29 mandater
* Senterpartiet (Sp), 10 mandater
* Kristelig Folkeparti (KrF), 10 mandater
* Venstre (V), 9 mandater
* Sosialistisk Venstreparti (SV), 7 mandater
* Rasmus Hansson, der er medlem af Miljøpartiet De Grønne, fik et kredsmandat i Oslo. Partiet fik dog kun 2,8 procent af stemmerne og opnåede som parti ikke valg.
* Derudover stiller en række partier og kandidater op, som ikke stillede op ved sidste valg. I alt stiller 4437 kandidater for 24 partier op i hele eller dele af Norge.
Ved mandagens valg forventes, at fire partier vil ligge omkring spærregrænsen på fire procent.
Kristelig Folkeparti og Venstre kan komme i fare for at ryge ud af Stortinget. Modsat Miljøpartiet De Grønne og partiet Rødt har mulighed for at blive valgt ind.
Kilder: Udenrigsministeriet, Stortinget.no, VG
/ritzau/