FAKTA: Det betyder renten i euroland for dig og mig

Den Europæiske Centralbanks rente har indflydelse på økonomien hos danske boligejere.
Den Europæiske Centralbank, ECB, holder til i Frankfurt.
Den Europæiske Centralbank, ECB, holder til i Frankfurt. Foto: Arkiv/Free

Den Europæiske Centralbank (ECB) har torsdag eftermiddag besluttet ikke at ændre renten.

Læs her om renten, og hvad den kan betyde for dig:

* Lave renter i euroland vil sikre lave danske boligrenter.

* Under normale omstændigheder følger Nationalbanken i Danmark renteændringerne i ECB, fordi den danske krone er bundet i fast kurs til euroen.

* ECB sætter renten ned for at få inflationen op.

* ECB går efter en inflation på knap to procent.

* Ligger inflationen for lavt, vil forbrugerne holde igen, og investeringerne stoppe, da forventningen om endnu lavere priser holder forbruget i ave. Hvorfor købe i dag, når man kan få det billigere i morgen?

* En rentenedsættelse svækker euroen, hvilket er tilsigtet, så eurokursen ikke er for stærk i forhold til dollaren.

* En svagere euro vil gøre varer fra eurolandene billigere i udlandet, sætte gang i eksporten og dermed væksten.

* Når væksten kommer op i gear, vil forbrugerne bruge flere penge, og inflationen vil stige.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.