I denne uge forsøger regeringen og Dansk Folkeparti igen at nå til enighed om en omlægning af bilafgifterne.
Her kan du læse mere om de nuværende bilafgifter og de forslag, som regeringen og Dansk Folkeparti er gået ind til forhandlingerne med:
* Registreringsafgift betaler du, første gang du indregistrerer et køretøj. Køber du en ny bil i Danmark, sørger forhandleren normalt for registreringsafgift og nummerplader.
* Registreringsafgiften er værdibaseret. I 2017 udgør den for personbiler 105 procent af bilens afgiftspligtige værdi op til 106.600 kroner og 150 procent for den del af prisen, der ligger over det beløb. Næste år vil den lave sats gælde en værdi op til 109.000 kroner.
* Med sit nye skatteudspil foreslår regeringen helt at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og alene operere med én sats på 100 procent af bilens værdi.
* DF og bilbranchen ønsker en værdibaseret afgift på bilens miljø og sikkerhed. Det vil belønne købere af sikre og miljøvenlige biler.
/ritzau/