Ved en briefing har politiet i London givet en opdatering i forbindelse med efterforskningen af branden i Grenfell Tower i sommer.
Her kan du blive klogere på branden, der kostede adskillige mennesker livet.
* Højhuset Grenfell Tower i Kensington i det vestlige London udbrændte 14. juni, efter at et defekt køleskab havde udløst en brand.
* Brandvæsenet kunne ikke forhindre ilden i at brede sig. Nyt isoleringsmateriale på ydersiden viste sig at brænde meget hurtigt.
* Det er anslået, at omkring 80 personer er omkommet eller savnet.
* 255 mennesker blev evakueret.
* Grenfell blev bygget i 1974.
* Det er 68 meter højt.
* I bygningen er 120 lejligheder fordelt over 24 etager.
* Der boede anslået 500 mennesker.
* Bygningen gennemgik i fjor en større renovering.
* I 2012 viste en undersøgelse af sikkerheden, at brandslukkere i Grenfell Tower ikke var testet i fire år.
* I 2016 advarede en borgergruppe om, at der kun var én nødudgang, og at det ville være for lidt, hvis den blev blokeret af en brand.
Kilder: Daily Telegraph, BBC, The Guardian.
/ritzau/