Stop volden i Yemen og acceptér et magtskifte.
Sådan lyder opfordringen fra EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, til landets præsident Ali Abdullah Saleh.
Udmeldingen kommer oven på to døgns brutale uroligheder, hvor over 50 civile meldes dræbt. De fleste er regeringskritiske demonstranter.
Ashton "beklager de mange dødsfald og skader resulteret af demonstrationerne i Sanee fra den 18.-19," lyder det ifølge AFP i en erklæring.
"De seneste begivenheder understreger behovet for en hurtigt politisk løsning, som lever op til det yeminitiske folks forventninger," lyder det fra Ashton ifølge hendes talsmand.
Golf-staterne har tidligere forslået en overgangsplan, hvor Saleh træder tilbage og overdrager magten til sin vicepræsident. En plan, som EU støtter. Saleh har dog ikke reageret på forslaget.
I går gik FN's generalsekretær Ban Ki-moon også ud og fordømte den "overdrevne brug af magt", som Yemens soldater har brugt over for ubevæbnede demonstranter.
Diktator Saleh har siddet på magten i Yemen siden 1978. Han har dog opholdt sig i Saudi-Arabien siden juni, hvor han blev såret under et angreb.
Tirsdag eftermiddag oplyste de yeminitiske myndigheder, at Salehs tropper ifølge AP havde dræbte ni personer på tredjedagen af de blodige uroligheder.
Kilde: AFP