Det handler om fordeling af magt og penge efter den britiske exit fra EU, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag er til topmøde i Bruxelles.
Her skal lederne af de 27 lande, der bliver i EU, blandt andet diskutere, hvad de stiller op med det hul i budgettet, som briterne efterlader.
De skal også aftale antallet af pladser i Europa-Parlamentet ved valget i 2019 og tale om, hvordan den næste formand for den magtfulde EU-kommission skal udpeges.
Fabian Zuleeg, der er direktør for tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, siger, at EU-lederne nu begynder at gå fremad, selv om de stadig ikke kender det landskab, de er på vej ud i.
- Der er markant usikkerhed omkring brexit og det fremtidige forhold. Hele processen kan stadig bryde sammen, siger Zuleeg.
- Jeg vil mene, at risikoen for en kaotisk brexit er på mellem 40 og 50 procent, siger han.
Men der er ingen vej uden om. Løkke og de andre ledere må i gang med at få styr på livet efter det britiske farvel.
Storbritannien forlader 73 pladser i Europa-Parlamentet. Her har parlamentet selv foreslået at give 27 ekstra pladser til 14 lande og gemme resten til fremtidige udvidelser.
Det ventes EU-toppen at sige ja til. Dermed får Danmark 14 pladser i stedet for 13 i det parlament, der skal vælges næste år.
Mere ballade er der om valget af den næste formand for EU-Kommissionen, når Jean-Claude Juncker træder tilbage i 2019.
Europa-Parlamentet insisterer på en procedure, der blev testet i 2014, hvor vinderne af parlamentsvalget også får posten som kommissionsformand.
Parlamentet har ligefrem truet med at nedlægge veto mod enhver kandidat, der ikke før EU-valget er udnævnt til spidskandidat af sit europæiske parti.
Men EU-lederne vil ikke have vredet armen om på ryggen på den måde.
En højtstående EU-embedsmand siger, at man godt kan øge sine chancer for at komme til at lede EU-Kommissionen ved at være spidskandidat.
- Men der kan ikke og vil ikke være nogen garanti for, at en af spidskandidaterne bliver den nye formand, siger EU-kilden om holdningen i EU-toppen.
Det andet helt store slagsmål på topmødet handler om EU's næste langtidsbudget, der løber fra 2021 til 2027.
Briternes exit efterlader et hul i EU-budgettet på omkring 75 milliarder kroner om året.
Danmark, Sverige, Holland, Østrig og til dels Finland mener, at budgettet skal skæres ned.
De betaler alle mere til EU, end de modtager i støtte. Og ingen af dem vil betale mere end den ene procent af bruttonationalindkomsten, de betaler i dag.
Men de lande, der modtager mere, end de betaler, vil have det, de plejer at få.
Samtidig står nye opgaver som migration og sikkerhed i kø for at blive løst.
Foreløbig ventes EU-toppen dog at nøjes med at forsøge at blive enig om en tidsplan for forhandlingerne.
/ritzau/