Danske kyllinger har i årevis været fri for salmonella takket være en årelang bekæmpelse af salmonella hos danske slagtekyllingeproducenter. Det har EU i dag anerkendt, da man godkendte Danmarks ansøgning om særstatus på fjerkrækød. Dermed kan de danske myndigheder fremover stille krav om, at importerede slagtekyllinger skal være fri for salmonella.

"Fjerkræbranchen har arbejdet systematisk og målrettet med bekæmpelse af salmonella, og det bærer nu frugt. Det er takket være en dygtig og vedholdende indsats fra især den nuværende Miljø- og Fødevareminister, Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen, at Danmark nu opnår særstatus, og det er en stor sejr for de danske forbrugere," siger Martin Hjort Jensen, der er formand for Erhvervsfjerkræsektionen i Landbrug & Fødevarer.

Hvor der i 1992 var salmonellabakterier i 14% af alle undersøgte prøver udtaget fra danske slagtekyllingeflokke, var tallet i 1017 kun 0,3 procent. På samme måde er antallet af humane tilfælde faldet fra 1.581 i 1988 til blot ni tilfælde i 2016.

"Det er over ti år siden, at ansøgningen til EU blev sendt. Så det har været en meget lang proces, der har kostet rigtig mange penge for både producenter og slagterier," siger Martin Hjort Jensen.

Gennem alle årene har de danske slagtekyllingeproducenter overholdt reglerne for at kunne få særstatus, og det betyder blandt andet, at man i Danmark - som et af få lande i hele verden - destruerer og afliver flokke med alle typer af salmonella. I andre lande er det kun ganske få typer af salmonella, som får denne konsekvens.

Martin Hjort Jensen påpeger, at arbejdet kun har været muligt gennem et tæt samarbejde mellem producenter, skiftende fødevareministre og fødevaremyndighederne i Danmark og EU.

"Jeg er stolt på den danske slagtekyllingeproduktions vegne," siger Martin Hjort Jensen og fortsætter:

"Der er gjort et kæmpe arbejde ude i produktionen for at bekæmpe og reducere forekomsten af salmonella og dermed sikre den danske forbruger en højere fødevaresikkerhed."

EU har, ved at sige ja til den danske ansøgning på fjerkrækød vist, at man er villig til at belønne medlemslande, der gør et særligt stykke arbejde i forhold til fødevaresikkerhed. Det er intet mindre end en sejr for fødevaresikkerheden og forbrugerne. Fjerkræbranchen vurderer, at omkostningerne til at nedbringe salmonella i danske kyllinger ligger på et trecifret millionbeløb gennem de seneste 20 år.

"Forbrugerne får jo først fuld bonus af indsatsen, når myndighederne kan stille de samme krav til det importerede fjerkrækød, som de danske skal leve op til," siger Martin Hjort Jensen.

Fjerkræbranchen begyndte selv overvågningen af salmonella i slagtekyllinger tilbage i 90'erne. I 1996 kom den første offentlige salmonellahandlingsplan for fjerkræ, der siden er udbygget flere gange. Salmonellahandlingsplanen for slagtekyllinger omfatter alle led i hele produktionen.

Danmark slutter sig dermed til Sverige og Finland, der er de eneste andre EU-lande, som har særstatus for salmonella. De to lande bevarede deres status som salmonellafri, da de blev optaget i EU.

Fakta om bekæmpelse af salmonella

Salmonellahandlingsplanen, der er verdens skrappeste, består af løbende overvågning (testning) af alle fjerkræflokke, varmebehandling af alt fjerkræfoder, skærpede egenkontrolprogrammer med fokus på høj biosikkerhed samt regler for, hvilket dyremateriale, der må anvendes til den danske slagtekyllingeproduktion.

Salmonellaforekomsten i danske slagtekyllinger var kommet så langt ned, at Danmark i 2007 ansøgte EU-Kommissionen om særstatus for salmonella i fjerkrækød. Det er den særstatus, som Danmark nu har fået, og det betyder, at Danmark fremover kan kræve, at importeret fjerkrækød skal have samme lave salmonellaforekomst som det danske fjerkrækød.

Yderligere info. og kontakt til Martin Hjort Jensen via pressekonsulent hos Landbrug & Fødevarer, Linda Gjaldbæk Hansen, på tlf.: 26 84 28 80 eller mail: lgjh@lf.dk