Det er kun et tyndt stykke træ, der adskiller tilhørerne i retssalen fra de involverede. Alligevel virkede det som en afstand på flere hundrede kilometer, da den 18-årige med en let bevægelse satte foden op på træets kant og svingede sig over til den ventende familie.

Lettelsen over endelig at være fri igen efter halvandet års varetægtsfængsling var ikke til at skjule på hans ansigt. Så da han rettede et stille »tak« mod sin forsvarer, Thorkild Høyer, kunne denne ikke gøre andet end at slå en høj latter op og svare:

»Det var på tide, at du sagde det«.

Forinden havde de tiltalte og deres familier på tilhørerrækkerne været igennem en større følelsesmæssig rutsjebane, da de 12 nævninge i første omgang kendte alle fire skyldige.

»Jeg er rigtig, rigtig glad og lettet. Jeg klemte min mands hånd hårdt, men der gik et stykke tid, inden jeg opfattede, hvad dommeren havde sagt. Jeg har set frem til denne dag i halvandet år nu. Men på intet tidspunkt har jeg tvivlet på, at han var uskyldig,« sagde den 18-år-iges storesøster, efter dommer Bent Østerborg havde fortalt, at retten havde tilsidesat nævningenes beslutning for tre af de fire tiltalte.

Nævninge græd

Blot 20 minutter tidligere var hendes øjne rettet mod gulvet i et forsøg på at skjule sine følelser over, at nævningerne havde fundet hendes lillebror skyldig i planlægning af terror.

»Jeg blev helt blank, da de sagde det. Der kørte ingen følelser rundt i mig. Min mand prøvede at tale til mig, men jeg måtte bede ham om at lade være,« fortæller søsteren, der ønsker at være anonym.

Hun var langtfra den eneste i retssalen, der havde det på den måde. Dommer Bent Østerborg havde på forhånd sagt, at han ikke ville tolerere nogen former for ytringer i retssalen. Men den besked virkede helt overflødig, da de tiltaltes fædre, mødre og søskende forsøgte at lade nævningenes dom synke ind.

På intet tidspunkt under de to en halv måned, som retssagen har varet, har der været så stille, som da alle ventede på, at dommere og nævninge kom ind. Næsten som et symbol på resten af dagen kom nævningene helt usædvanligt ind i retslokalet efter dommerne, som om de 12 forsøgte at debattere sagen til det sidste. To af nævningene måtte tørre tårer væk fra øjenkrogen, da de kom ind i retten.

Meget tydede på, at der havde været uenighed blandt de 12 nævninge. Tidligt torsdag morgen bad de efter næsten et døgns votering dommer Bent Østerborg om at gentage den del af retsbelæringen, der omhandlede den 20-årige, som dommeren mente skulle frifindes.

Hjem i seng

Det var også tydeligt at mærke på de fire forsvarsadvokater, at dette ikke var en dag som alle andre. I modsætning til andre dage, hvor de har gået og småsludret, var deres ansigtsudtryk anderledes alvorlige torsdag. Thorkild Høyer forsøgte efter retssagen at sætte ord på noget af bekymringen:

»Jeg kan nævne flere landsdommere, som ville have været hoppet med på anklagernes religiøse kort. Vi har været heldige i dag. Det var jo de færreste af nævningene, der vidste hvad chat eller en e-mail var, eller havde hørt om en computer.«

Samtlige forsvarsadvokater har udtrykt deres utilfredshed med, at alle nævningerne er oppe i årene. Samtidig havde de alle etnisk dansk baggrund.

Midt i jublen var det dog ikke alle, der kunne forlade retssalen med et lettelsens suk.

Den yngste af de fire, en blot 17-årig dreng af palæstinensisk oprindelse, blev dømt af både nævninge og dommere. Flere af hans brødre var mødt op for at overvære dommen, og selvom hans advokat, Anders Boelskifte, til det sidste havde håbet på frifindelse, havde mange regnet med en dom i overensstemmelse med retsbelæringen.

Den 17-årige har på intet tidspunkt i sagen ønsket at udtale sig, så det har været svært at vurdere, hvad der er gået gennem hovedet på ham. Fra første retsmøde har han for det meste kigget tomt ud i luften med et lille smil på læben. Dette ansigtsudtryk bevarede han hele dagen – også da dommen mod ham blev læst op.

Mens hans venner nu har tilbragt første nat i 16 måneder i deres egne senge, kan den 17-årige se frem til syv års fængsel.