Når man skriver det på skærmen, ser det ikke ud af meget: 0,8.

Men det løber alligevel koldt ned ad ryggen på forskere og miljøforkæmpere, når de putter de uskyldige cifre ind i sætningen: 'De seneste 100 år er den gennemsnitlige temperatur steget med 0,8 grader.'

Eller uden tal – en ny, moderne plage er over os: den globale opvarmning.

Konsekvenserne er efterhånden velkendte. Den arktiske iskappe er på få år svundet ind til næsten det halve, vandstanden i verdenshavene stiger hvert årti med 1,8 centimeter og pibler langsomt ind over alle de mennesker, som bor langs kysterne. Og isbjørnen er netop kravlet svedende op på en plads på USA's liste over truede dyr i verden.

Alt sammen, fordi det er blevet 0,8 grader varmere.

Og alt sammen – i hvert fald ifølge FN's klimapanel – fordi vi selv bliver ved med at lukke mere og mere af drivhusgassen CO2 ud i atmosfæren. Siden 2000 er udledningen på verdensplan steget med over tre procent om året, selvom vi allerede i begyndelsen af 1990'erne hørte de første advarsler fra forskerne.

Spørgsmålet er så, om vi dør af det. Om den globale opvarmning er et uomtvisteligt tegn på en nært forestående dommedag for vores børnebørn, eller om vi stadig kan nå at handle.

Reddes af moderne teknologi

Endnu er de fleste forskere optimistiske.

Det går ikke så galt, at vi ødelægger livet for os selv. Selvom politikerne, særligt de amerikanske, giver anledning til dybe panderynker hos miljøforkæmperne, er der grund til at tro, at den moderne tekonlogi vil løse mange af problemerne. Det skete i 1980'erne, da man næsten lukkede hullet i ozonlaget, fordi man fandt ud af at erstatte freon i køleskabene. Og i dag forskes der på livet løs – for eksempel oversteg Danmarks eksport af klimavenlig energiteknologi i 2007 for første gang nogensinde salget af olie og gas.

Det er den slags argumenter, som er med til at så troen på, at nogen gør noget ved den globale opvarmning, siger de mere filosfiske klimaforskere.

Begrænse stigningen

I bund og grund er de fleste forskere således enige om, at det handler om at handle. Om at tage udgangspunkt i tallet 0,8 og sørge for, at det ikke vokser.

For bag tallet gemmer sig denne virkelighed: Hvis temperaturen ikke stiger med mere end to grader, vil resultatet af den nuværende globale opvarmning måske blot blive, at nogle få hundrede millioner mennesker vil få stigende problemer med adgang til vand, imens oversvømmelserne vil jage nogle andre millioner fra deres hjem.

Men hvis det globale termometer derimod viser en stigning på mere end to grader bliver det med katastrofale konsekvenser for vores verden.

Området omkring ækvator bliver ubeboeligt, og store dele af Amazonas junglen vil måske tørre ud. Med tabte menneskeliv, tabt natur og mere udledt CO2 - og dermed mere global opvarmning - til følge. Danmark vil slippe let igennem, men vi vil alligevel se en ændret natur med andre planter, flere skadedyr, slanger på to meter og sumpskildpadder i naturen.

Værst bliver det dog uden for Danmarks grænser.

Mellem en og fire milliarder mennesker kan få problemer med adgang til vand. En halv milliard mennesker risikerer hungersnød og død.

Kilder: Klimaforsker Eigil Kaas, Københavns Universitet, klimamedarbejder John Nordbo, biolog Jens-Christian Svenning, Aarhus Universitet, WWF, Røde Kors diverse rapporter og hjemmesider.