Hvem kan huske et dejligt kys?
Det kan mænd. De husker straks tid og sted, mens kvinder bliver mere fjerne i blikket.
Kvinder synes, at der har været så mange, og det ene kys var vel ikke bedre end det andet.
Sådan var det i hvert fald, da Nyhedsavisen var på gaden for at tale om det dejligste kys. Stort set alle kvinder talte udenom og takkede nej, fordi de ikke kunne huske det, mens mændene straks var i fortiden i et helt bestemt kys. Ingen slinger i valsen, ingen tvivl.
Og hvad betyder det så? Er det tilfældigt, eller betyder kysset mere for mænd end for kvinder?
Nej siger Camilla Holst, der er psykolog og parterapeut med speciale i sex og samliv.
»Men kysset betyder to forskellige ting for mænd og kvinder. Mænd søger ikke kysset, som kvinder gør det. Mænd kysser kun hende, han elsker, og for mænd er kysset erotisk, mens kvinder kysser børn og hunden og manden, fordi kysset er en bekræftelse på, at man hører sammen. Derfor er det daglige kys meget vigtigt for kvinder. Selv et tantekys er bedre end ingenting, også selvom det er tillært fra mandens side. Det hører jeg virkelig ofte, når jeg har par i terapi,« forklarer Camilla Holst.
Kys som straf
Men hun er også kvinde. Hendes mandlige kollega Martin Østergaard ser lidt anderledes på det daglige kys.
»Når en mand giver sin kone tantekysset, så er det en form for straf. Det er som at sige: Jeg kysser dig hver dag, hvad brokker du dig over? Så tantekysset kan gøre det omvendte. Det kan skabe en distance i stedet for at knytte parret tættere sammen,« forklarer Martin Østergaard.
Han møder også mange par i terapi, og når et par har problemer, er det næsten helt sikkert, at det dybe kys er forsvundet.
»Kysset forsvinder altid, længe før parret holder op med at have et sexliv sammen. Når det dybe kys forsvinder, så er det et symbol på, at nærheden også er forsvundet, Men det betyder ikke, at man skal være bekymret, fordi man ikke kysser dybt og længe daglig, bare det er der af og til,« mener han.
Kys som selverkendelse
Ifølge Martin Østergaard er der tre scenarioer, der får mænd til at miste lysten til at kysse konen: Enten synes han, at han får for lidt sex. Ellers synes han, at hun kritiserer ham for meget, eller at hun styrer for meget derhjemme. Der er en eller anden form for svigt. Og har man ingen lyst til at kysse med sin partner, er det tid til selvransagelse:
»I det dybe kys mærker man sig selv og sine følelser. Man kan ikke lyve i et kys. Derfor kan det være svært at kysse, for man kommer i kontakt med de følelser, man måske ikke har lyst til at erkende. Det er også i kysset, at man ved, at man måske ikke elsker mere,« forklarer han.
For et kys kan fortælle en mand alt, hvis han tør lytte.
»Alt kan mærkes i kysset: kærlighed, forelskelse, foragt, foreløbighed, fordømmelse, forsvinding, venskab og ømhed,« skriver manuskriptforfatter og afdelingsleder på Den Danske Filmskole Mogens Rukov i et lille essay om kysset til Filminstituttets kalender.
Skriveriet er enestående, ikke kun fordi det er velformuleret og klogt skrevet, men også fordi der er meget få mennesker i vores tidsalder, der har formuleret en længere udredning om følelser og kysset. Rukov fortsætter:
»Kysset er det mest prægnante, men også mest ubestemte udtryk, der findes. Det kan betyde alt. Det smukkeste er hengivelsen, ophøret af eksistensen i kyssets øjeblik. Der er kys på alle hylder, i alle forhold, Kysset er et stop i handlingen, hvori fortiden tømmes ud, og fremtiden forudsiges, en pause, et ingentingsøjeblik i verden, men en fuldstændig fylde i kroppen og dens hensigter«.
»Ikke underligt, at kysset gør blind. Man kan ingenting se, er for tæt på.«
En hjerneforsker ved navn Onur Güntürkün har igennem to et halvt år iagttaget kyssende par i lufthavne, i parker og på banegårde.
Onur Güntürküns metodiske optælling viser, at dobbelt så mange foretrækker at kysse til højre som til venstre.
Ifølge Güntürkün bliver kysseretningen bestemt i livmoderen, hvor fosteret i ugerne inden fødslen hælder hovedet til den ene side, oftest den højre.
Denne tilbøjelighed fortsætter i det første halve leveår, hvorefter den forsvinder og genopstår, når vi kommer i kyssealderen.
Kilde: Illustreret Videnskab