Næsten hver fjerde elev på erhvervsskolerne giver op undervejs og bliver aldrig færdig med en uddannelse.
Men nogle skoler har succes med at fastholde de unge. Heriblandt Holstebro Tekniske Skole, hvor lige under hver femte unge falder fra.
"Vi er kendt for at tage os af eleverne. Vi har små holdstørrelser og tæt forbindelse mellem elever og lærere. Eleverne skal også møde færrest mulige lærere i den tid, de er her. Det har også rigtig stor betydning, at de kan se op til læreren og have et forbillede," siger uddannelseschef Dagmar Skovbo til Nyhedsbureauet Newspaq.
Hun peger også på, at selvstændige skoleprojekter ikke altid er sagen, når man er ved at uddanne sig til f.eks. smed, bager eller frisør.
"Nogle skoler bruger lærerfri undervisning, hvor eleverne selv skal arbejde med projekter. Det ved jeg fra erhvervsskoleeleverne selv, at det har mange meget svært ved at håndtere. Så det afholder vi os fra her," siger hun.
Forklaringer er dels elevernes uge alder, og så at de er mere praktisk orienterede, end de er boglige.
"Mange af eleverne har aldrig haft den store interesse for skolearbejde og har måske ikke så nemt ved det. Og det at skulle sidde og arbejde selvstændigt med et projekt, hvor man skal læse, skrive og diskutere er et område mange har svært ved. Det gør det nemt at springe over eller falde fra," siger Dagmar Skovbo.
En undersøgelse foretaget af Anvendt Kommunalforskning (AKF) bekræfter erfaringerne på Holstebro Tekniske Skole.
Løsningen på elevfrafaldet er bl.a. faglige, sociale fællesskaber, gode elev-lærer-relationer, målrettet vejledning i folkeskolen og en undervisning, der er tilrettelagt, så de bogligt svage kan hænge på.
"Den gode erhvervsskole har et tæt samarbejde med kommunen og det lokale erhvervsliv, og det er helt afgørende," siger forskningsleder i AKF, Torben Pilegaard Jensen, som står bag undersøgelsen.
7 fællestræk ved de gode erhvervsskoler:
1. Har tæt kontakt til den administrative/politiske ledelse i kommunerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning, virksomheder og andre centrale aktører.
2. Tilbyder og udvikler uddannelsesforløb med udgangspunkt i elevernes forudsætninger.
3. Samarbejder bl.a. med produktionsskoler ved start på uddannelsen for at "klæde de unge på".
4. Underviser i almene fag som en del af værkstedsundervisningen. Læring gennem praksis er centralt.
5. Har gode sociale og faglige fællesskaber og gode elev-lærer-relationer. Lærerne giver personlig tilbagemelding, skaber dialog og støtter eleverne.
6. Har en formuleret strategi mod frafald, som er forankret i skolens ledelse.
7. Har en solid viden om, hvorfor de unge afbryder deres uddannelse, og hvor de er henne efter afbruddet. Følger hurtigt op på afbrud gennem tæt samarbejde.
Kilde: Anvendt Kommunalforskning