Selv om murerlærlingen eller kontoreleven er den lavest betalte i ethvert firma, bliver landets 60.000 lærlinge ofte snydt for løn af chefen. Sådan lyder det fra en række fagforeninger inden for byggeri og handel.

I butikkerne er det hver anden elev, der bliver snydt i løbet af sine to år i lære, vurderer Jan Amnitzbøl fra HK Østjylland. Igennem 18 år har han set, hvordan lærlinge bliver taget ved næsen.

Læs også: Sådan får lærlinge penge til IPod og charter

For en butikselev er det almindeligt, at eleven skal arbejde, til butikken lukker klokken 17.30. Men så skal der jo lige lukkes og slukkes, så eleven får først fri et kvarter eller en halv time senere - ofte uden løn for det ekstra kvarter. Når det sker uge efter uge, går eleven glip af op mod 20.000 kroner i løbet af læretiden, forklarer Jan Amnitzbøl.

"Mester er den bedste"

VVS-lærlinge bliver ofte snydt for det, man i branchen kalder "smudstillæg", der koster chefen 8,25 kroner i timen. Det kan ligeledes let løbe op i 20.000 kroner for en VVS-lærling, hvis han i tre og et halvt år ikke får sit tillæg.

"Hver gang jeg går ind i en klasse, siger de altid, at mester er den sødeste mand i hele verden, fordi han har givet dem en læreplads. Men så viser det sig, at der er fejl i lønnen hos ni ud af ti lærlinge," forklarer Bjørn Due, faglig sekretær i fagforeningen Blik & Rør.

Skurpenge?

I byggeriet er det ofte løn for overarbejde, der ikke stemmer. Desuden bliver mange lærlinge snydt for de såkaldte "skurpenge", der koster chefen 90 kroner om dagen, hvis ikke han stiller med et skur, hvor de ansatte kan spise frokost og klæde om.

"Hver femte lærling inden for byggeriet bliver snydt for løn eller tillæg. Det er en kombination af, at nogle firmaer ikke har styr på en skid, og at nogle snyder, hvor der kan snydes," siger Jens Kirkegaard, faglig sekretær for 3F’s murerlærlinge i København.

Går den så går den

Ofte bliver fejlen rettet uden stor ståhej, fordi chefen gerne vil have, at der er styr på tingene, lyder det fra de tre fagforeninger. Men nogle snyder bevidst, mener de.

"De kan ikke være det bekendt. Det er dårlig moral fra arbejdsgiverne, at de mangler vilje til at have orden i sagerne. De tænker, at går den, så går den," mener faglig konsulent i HK Jan Amnitzbøl.

Enkelte fejl

Hos arbejdsgiverne i Dansk Erhverv afviser underdirektør Charlotte Vester, at lærlinge i butikkerne ikke får den rigtig løn.

"Den slags sager kan forekomme, men jeg afviser, at der er tale om et stort omfang af sager om bevidst snyd. Det er enkeltstående tilfælde," udtaler Charlotte Vester.