Vi har fejlagtigt tidligere skrevet, at "Konkursen betyder blandt andet, at byggeriet af Holmsø Boligresorts med 96 senior boliger i Herning er stoppet".
Det er ikke sandt og vi beklager fejlen, som er blevet fjernet fra artiklen.
80 ansatte hos Skibbild Entreprise i Vildbjerg står uden job efter virksomheden er gået konkurs.
Skifteretten i Herning afsagde konkursdekretet i sidste uge, skriver Herning Folkeblad.
Årsagen til konkursen er endnu uvis. Direktør og indehaver Kenneth Lodahl har ikke ønsket at udtale sig, og der foreligger ikke et regnskab for 2022.
Men avisen har kigget i regnskabet for 2021, og her var der et underskud efter skat på 7,8 millioner kroner. Man kan også læse, at regnskabet var "påvirket af de betydelige prisstigninger".
Desuden var egenkapitalen faldet fra 20,5 millioner kroner i 2020 til 8,8 millioner kroner i 2021.