En del danske banker lider fortsat voldsomt og nu er endnu en bank ved at krakke.
Det drejer sig om Næstvedbanken Max Bank. Allerede i dag forventes statens bank-opsamlingsselskab Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet at have forhandlet Max Banks afvikling på plads. Det skriver Epn.dk.
Max Bank, der blandt andet har lokket med meget høje indlånsrenter, kom ud af første halvår af 2011 med et kæmpe underskud på 60,3 millioner kroner.
Men det er især bankens udlan til fast ejendom, der ser ud til at vælte læsset.
Nu skal statens nye bankpakke IV testes. Pakken giver kontant bonus til større banker, der er villig til at købe krakkede bankers såkaldt sunde kunder.
Max Banks krak koster 23.000 aktionærer deres aktiebeholdning.
Tidligere på året krakkede Amagerbanken og Fjordbank Mors.
Kilde:Epn.dk