Køb nybyggeri. For en gammel rønne er livslang istandsættelse og udgifter.
Jeg hader håndværkere. Nej, det er ikke fair. For de håndværkere, som for tiden forsøger at sætte mit hus i stand, er gode nok. Tager skoene af, før de går ind i huset. Støvsuger efter sig.
Jeg hader at have håndværkere. Ligegyldigt hvor hensynsfulde de er, går der altid noget galt undervejs. Og mens én ting bliver lavet, går en anden i stykker.
Sådan er det, når man køber et hus, der har såkaldt historie og charme. Hvilket i virkeligheden betyder, at huset i sig selv er et istandsættelsesprojekt på størrelse med et af universets sorte huller.
Vores håndværkere skulle have været færdige 1. december med nyt tag, nye vinduer og isolering bag vores 60 år gamle varmeapparater. Seks uger skulle de bruge på den opgave.
Men mester havde bestilt de forkerte vinduer. Dem har vi haft siddende – uden isolering – siden midten af november. Og det har blæst en halv pelikan, så mine børn nu tror, at deres gardiner er spøgelser.
Nu er der styr på vinduerne – som dog stadig mangler fugning. Men varmerørene blev ikke skruet ordentligt sammen. Så vandet har dryppet flere steder, så vi nu har en vandskade på vores parketgulv i stuen.
Klinkerne omkring det nye vindue i badeværelserne er smadrede. Det samme er loft og væg ved et nyt ovenlysvindue. Og haven ligner en slagmark fyldt med stenuld og glasskår.
Jeg hader at være husejer og alle de pligter og udgifter, der følger med. Men jeg er superglad for vores forbrugeraftale. Med den må håndværkerne tage deres del af ansvaret for, at det her og der går galt. Nu skal jeg bare finde nogen, som kan male alle de steder, hvor håndværkerne har sat sorte hænder på væggene. Og andre til at male facaden, som er ødelagt af stilladset.
Af og til savner jeg vores treværelses i København.