Flere elever bevæger sig, mens de er i skole. Dermed er skolereformens mål om at bringe mere motion ind i skoleskemaet ved at finde sine fødder.
Det skriver Politiken.
I foråret 2016 svarede 57 procent af eleverne, at de bevæger sig mindst tre gange om ugen i fag, som ikke er idræt. I efteråret 2015 var tallet 46 procent.
Tallene kommer fra en undersøgelse, som godt 7000 folkeskoleelever fra otte kommuner har deltaget i sidste år i oktober og i maj 2016.
Center for Ungdomsstudier står bag den med støtte fra Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI).
- Der er kommet mere fokus på bevægelsesdelen ude i skolerne, og nu begynder det at rulle i den rigtige retning, siger Søren Østergaard, leder af Center for Ungdomsstudier, til Politiken.
Jo ældre eleverne bliver, jo mindre bevæger de sig dog, mens de er i skole.
Hver femte elev angiver i undersøgelsen, at de enten sjældent eller aldrig bevæger sig. Det er primært elever i udskolingen, der svarer dette.
- Det handler dels om en kultur blandt de unge, og det handler om, at det er sværere at løbe en andengradsligning i de større klasser end at løbe en tabel i 2. klasse, siger Søren Østergaard.
Den opfattelse deler formanden for Danske Skoleelever, Jens Vase:
- Det er dejligt, at rapporten viser, at det overordnet går godt, men bevægelse i undervisningen er lige nu mange steder fangeleg, og det er ikke bæredygtigt, siger han til Politiken.
Formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen, erkender, at det kan være en svær opgave at få gang i de ældste elever.
- Det er bare svært at få lagt bevægelse ind i undervisningen på en måde, som giver mening for teenagere. De synes hurtigt, at hoppetabeller er pinligt og akavet, siger hun til Politiken.
- Vi skal ikke bare have bevægelse for bevægelsens skyld. Det skal give mening fagligt og skal ikke bare være en løbetur om skolen fire gange om dagen.
/ritzau/