Alt for mange danskere er strandet på passiv forsørgelse uden udsigt til nogensinde at få et job. Ofte fordi deres fysiske og psykiske helbred forhindrer det.
Men det skal et nyt udspil fra Enhedslisten lave om på.
Partiet vil sikre mindst 25.000 job til udsatte ledige ved at gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at hyre folk med nedsat arbejdsevne.
For nylig kom Carsten Koch-udvalgets rapport om netop udsatte ledige. Men her lod eksperterne arbejdsgiverne slippe alt for billigt, mener partiets socialordfører, Finn Sørensen.
”Problemet er, at arbejdsmarkedet ikke står til rådighed for mennesker, der ikke kan yde 100 procent. Der er brug for politiske initiativer, der med både pisk og gulerod ansporer offentlige og private arbejdsgivere til at åbne døren for mennesker med nedsat arbejdsevne,” siger Finn Sørensen.
Derfor vil han tage fem konkrete forslag med, når regeringen indkalder til forhandlinger.
Heja Sverige
Partiet har blandt andet hentet inspiration hos vores naboer mod øst. Svenskerne har nemlig for længst luret, hvordan man får flere udsatte i job. Her er flere tusinde fleksjobbere ansat i den statslige virksomhed Samhall til at løse serviceopgaver for arbejdsgivere over hele Sverige.
LÆS OM SAMHALL HER: "En god receptionist kan sagtens mangle et ben"
Står det til Enhedslisten, skal regeringen kopiere ordningen og oprette en fleksjob-virksomhed herhjemme.
Samtidig foreslår partiet, at såvel private som offentlige arbejdsgivere fremover enten selv ansætter fleksjobbere eller betaler til dem, der gør, i en solidarisk udligningsordning.
Nej fra S og DF
Idéen om en offentlig fleksjobvirksomhed er Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, ikke meget for.
"Jeg kan slet ikke se, at det er nødvendigt. Indsatsen i kommunerne er blevet styrket, så flere får et fleksjob i dag. Det er ikke sådan, at fleksjobbere hober sig op, fordi der ikke er job til dem," siger Lennart Damsbo-Andersen.
LÆS OGSÅ: Martin er socialt udsat og risikerer at miste sit job
Heller ikke Dansk Folkeparti bakker op.
"Vi skal ikke have en virksomhed, der bygger på, at staten sikrer en masse fleksjobbere arbejde, hvor de så skal konkurrere med det private arbejdsmarked. Det er ikke den rigtige vej at gå," siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
Socialt ansvar
I stedet savner de begge mere fokus på, hvordan vi kan få flere af de såkaldte socialøkonomiske virksomheder, som netop ansætter udsatte.
Også det har Enhedslisten svaret på i deres nye udspil. Der skal laves en social investeringsfond, som kan skyde penge i nye projekter på favorable vilkår, og så skal socialøkonomiske virksomheder have fortrinsret ved offentlige indkøb.
LÆS OGSÅ: Socialt udsatte skal være frivillige
Partiet vil også give 150.000 kroner årligt i tre år til arbejdsgivere, der ansætter udsatte. For dem er der alt for få af i dag, mener socialordfører Finn Sørensen.
"Mange arbejdsgivere tager simpelthen ikke et tilstrækkeligt socialt ansvar. De foretrækker at ringe til vikarbureauet i Litauen frem for at give plads til de arbejdsløse i deres lokalområde, som måske ikke kan yde 100 procent fra dag ét," siger han.
Men sådan et tilskud vil ikke løse problemet, mener Bent Bøgsted fra DF.
"Jeg er bange for, at virksomhederne vil udnytte ordningen, så de kan få billig arbejdskraft i tre år og så alligevel undlade at ansætte den udsatte, når tiden er gået," siger han.
Ingen tvang
Han går heller ikke ind for at indføre sociale klausuler i offentlige kontrakter, som et andet af Enhedslistens forslag lyder.
"Vi får ikke flere i varig beskæftigelse med tvang. Det bliver arbejdsgiverne bare trætte af."
LÆS OGSÅ: Kommune hyrer vagter mod socialt udsatte
Og socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen stemmer i.
"Vi skal ikke til at lovgive om, at man skal have klausuler rettet mod fleksjobbere, handicappede eller andre. Vores arbejdsmarked er baseret på frivillige aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det har fungeret indtil nu, så det skal vi fortsætte med," siger han.