- Jeg drak bajere dagen lang, hver dag, og så sprut om aftenen. For hvis jeg ikke slog over til sprut ved seks-syvtiden, kunne jeg ikke få en promille på, der satte mig i stand til at falde i søvn om aftenen. Og så narko – ligegyldigt hvad. En skål med alle de piller, jeg kunne finde og havde råd til nede i byen. Højdepunktet var, hvis jeg kunne besvime. For så vidste jeg, at jeg var ordentlig skæv.
32-årige Rene Møller fra Grindsted er misbruger, selvom det i dag er meget sjældent, at han bukker under for sine lyster. Og aldrig med stoffer.
- Faktisk har jeg seks øl stående i køleskabet, for jeg ved, at når jeg en morgen står op om morgenen og skal have en øl, så er den gal. Men nu har de stået der i to år, og jeg tror ikke, de smager godt længere.
På bunden i grøften
Som Avisen.dk skrev lørdag, er antallet af langtidsledige på kontanthjælp steget, siden reformen af kontanthjælp trådte i kraft den 1. januar 2014.
Læs også: Bistandsboom? Flere langtidsledige kastes rundt i systemet
Formålet med reformen var ellers at få flere tunge ledige i arbejde gennem en tværfaglig og håndholdt indsats.
Renes historie er historien om en særdeles håndholdt indsats. Om et andet menneske, som er gået til yderligheder for at hjælpe ham.
Da Rene var allerlængst nede, var han 25 år. Han havde han været ansat i forskellige ufaglærte job, men var ikke længere i stand til at passe et arbejde og havde været på kontanthjælp i flere år. Han havde oparbejdet en massiv gæld til både private og til offentlige myndigheder og skiftet bolig og kommune flere gange.
Rene var i bogstaveligste forstand havnet i grøften, da hjælpen satte ind. Bedøvet af stoffer orkede han ikke andet end at vælte omkuld, da han steg af bussen på vej hjem.
Men dér, i grøften, samlede hans søster ham op og fik ham modvilligt slæbt til Jydepotten, KFUM’s Sociale Arbejdes cafe i Grindsted.
Sådan undgår man behandling
Rene troede, han kunne undslippe situationen på samme måde, som han altid gjorde, når han mødte offentlige personer, der ville bringe ham på ret kurs: Snakke dem efter munden, love bod og bedring og afgive et løfte om at komme til et opfølgende møde ude i fremtiden. Som han netop ikke havde tænkt sig at gøre.
Det var Rene’s metode til at tage en rehabilitering i opløbet.
Han kom heller ikke til det møde i cafeen, der blev aftalt til om mandagen, når han var blevet lidt klarere i hovedet. Men så kom cafeens leder, Niels Christensen, til ham. Han mødte op på Rene’s værelse og krævede, at Rene overholdt de aftaler, han selv havde været med til at indgå.
Spillets regler
Det havde Niels Christensen faktisk truet med at gøre, hvis ikke Rene ikke dukkede op. Men Rene troede ham ikke.
- Ja, fint, tænkte jeg. Han kommer aldrig! Men pludselig stod der én og buldrede på min dør om morgenen, bedst som jeg havde taget en ordentlig stak narko.
Dét imponerede alligevel Rene, selv i hans slørede tilstand. Så i stedet for bare at skride, valgte han at gå ind i spillet. Men samtidig skitserede han de regler, der gjorde, at han ville vinde i den sidste ende. Troede han.
- Noget af det første, jeg sagde til ham var: ’Du skal bare vide, at jeg skal få dig kringlet. Du skal vide, at jeg kan lyve mere end 10 heste kan trække’. Han skulle ikke blive for fræk. Men hans argumenter vandt altid. Og det er hans vedholdenhed, der har gjort, at jeg er her i dag, selv om Niels selvfølgelig vil sige, at det er min egen fortjeneste.
Livline
Rene begyndte at komme i cafeen, fik mad og hjælp til medicin. Niels sørgede for en aftale med egen læge om medicinering og hjalp ham med at overholde lægens anvisninger.
Senere fik Rene hjælp til at starte i døgnbehandling, hvor han var i et halvt år. Niels fulgte hans behandling og støttede ham i de forskellige faser af afvænningen.
Rene og Niels havde tidligt etableret den rutine, at Rene sender Niels en sms hver aften ved sengetid. Rutinen opretholdes stadig, og den livline er vigtig for Rene.
- Han ved alt om mit liv – i hvert fald alt det, jeg kan huske. Der har været op- og nedture i vores forhold, men det har altid været ærligt. Han har sat mig på en stol og sagt: Jeg vil skide på, at du vil noget andet. Det her har vi aftalt, og sådan er det! Jeg skulle spise min mad, jeg skulle tage mine piller og komme til aftaler. Ellers kom han og hentede mig. Jeg har aldrig mødt et menneske, som er så vedholdende, og som har så meget overskud til andre mennesker.
Kortene på bordet
Tilbage fra døgnbehandlingen fortsatte Rene i aktivering i cafeen i Grindsted, og der blev sat gang i en oprydning i hans personlige, sociale og økonomiske situation.
Nogle måneder senere fik han en aftale om praktik på en virksomhed inden for catering, som cafeen havde hjulpet ham med kontakt til. Her lagde han kortene på bordet og fortalte om sit tidligere misbrug.
Men Rene beviste, at han kunne passe et arbejde, og efter tre måneder fik han tilbudt et job med løntilskud. Han er nu ansat i virksomheden på almindelige vilkår.
80 km på knallert om dagen
Hans kørekort er taget på grund af en spritdom, så han kører 80 kilometer til og fra arbejdet i Billund på en knallert, som cafeen har stillet til rådighed. For han vil ikke tilbage til den by, hvor hans gamle misbrugsmiljø er, og den offentlige transport passer ikke til arbejdstiderne.
Men bopælen i Grindsted betyder også, at Rene har lettere ved at komme i cafeen og fastholde kontakten til Niels. Han har brug for hjælp til at forblive clean og er blevet samlet op de få gange, han er faldet tilbage.
- Niels var det første menneske, jeg stolede på i mange år og jeg tror det eneste menneske, jeg stoler på i dag. I kommunen plejer det at være sådan, at de kigger på dig og ved, hvad der er bedst for dig, selv om de kun har kendt dig i to minutter. Sådan er det ikke med den hjælp, jeg får i cafeen.
Derfor drikker Jeppe
Ét er nemlig misbruget. Det er sådan set let nok at lægge bag sig, føler Rene. Det andet er årsagen til misbruget, og det skal bearbejdes. Som han siger:
- Jeg har oplevet så mange grelle ting i mit liv, at jeg var nødt til at være påvirket for at holde det ud.
Rene blev smidt ud af hjemmet i Billund, hvor han boede med sin mor og stedfar, en uge, før han blev konfirmeret. Han var 14 og gik i syvende klasse. Deres argument, fortæller han, var, at det var for ’bøvlet’ at have ham boende. Han selv mener, at han var en almindelig, vild teenager.
Men var der ikke problemer med ham i forvejen, kom der det hurtigt.
- Jeg havde 220 kroner til at leve og spise for på en måned med den ydelse, jeg modtog, og den husleje, jeg skulle betale for min lejlighed. Det er sådan, man bliver kriminel, hvis man ikke allerede er det.
Stjernepsykopat
Og kriminel blev Rene. Bankrøveri og mord er efter hans eget udsagn det eneste, han ikke har på synderegistret.
Faderen ville han ikke bo hos. Han var alkoholiker, meget voldelig og behøvede ingen anledning til at gennembanke Rene. Han skulle nok finde på et eller andet. Men da Rene var 14, gjorde han det for sidste gang.
- Han var stjernepsykopat, og da var jeg blevet stor nok til at gøre modstand. Jeg bankede ham med et jagtgevær. Egentlig ville jeg skyde ham, men kunne ikke finde patronerne. Det reddede hans liv.
Siden har han ikke haft kontakt med faderen.
God til at slå fra sig
Rene blev stor og stærk, og det blev en måde at klare sig på i tilværelsen. Hans søskende havde svært ved at klare sig i skolen på grund af mobning, og turen kom på et tidspunkt også til ham
- Det prøvede de på én gang, og så gik det over. Jeg slog fra mig og fandt ud af, at jeg faktisk var ret god til det. Jeg var ikke noget rart menneske på nogen måde.
Det lysnede for ham, da han kom til Thyborøn på søfartsskole og blev uddannet fisker. Det var et friskt liv, han godt kunne lide. Da han var færdig begyndte han også af tage arbejde på fiskerbåde fra Esbjerg, men det fik en ende, da kæresten blev gravid og stillede ham over for det ultimative valg: Vil du være fisker eller far?
Ædru efter 30 øl
Rene flyttede til den provinsby, hvor kæresten boede, og fik et arbejde i et nedbrydningsfirma. En populær branche for tidligere kriminelle og mordere, som han karakteriserer det. Og et sted, hvor man fuldt lovligt kunne drikke 30 bajere om dagen.
- Der var i hvert fald ingen, der ikke gjorde det.
De kravlede rundt i 50-60 meters højde, og egentlig var arbejdet uforeneligt med alkohol. Men Rene er på det tidspunkt kommet så langt i sit misbrug, at han ikke mærker noget uanset, hvor meget han drikker. Han skal bare have alkoholen for at fungere. Stofferne, som tages sideløbende, er også blevet hårdere og hårdere gennem årene.
- Når jeg kom hjem stod den på kokain. Jeg var tit vågen i fem dage i træk. Men ingen kunne se det på mig.
Han havde endnu et job i et par år som tårnsvejser i et vindmøllefirma, før han også dropper det, og forsvinder helt i sit misbrug. Pengene kunne han lave på så mange andre måder.
Forholdet til datteren er helligt
I dag har Rene været skilt i fire år, men forholdet til datteren på nu 10 år vil han for enhver pris bevare og sætte i højsædet.
- Nu har jeg fucket så mange ting op. Hvis jeg så bare kan lade være med at fucke den ene ting op, vil jeg være glad og tilfreds. Jeg vil ikke gentage mine forældres fejltagelser. Og ikke for at prale, men hun render lige i armene på mig, når vi mødes. Så får jeg også lov til at være barn igen.
Sværere er det at skabe venskabelige relationer uden for misbrugsmiljøet. Snakken på arbejdet siger ham i hvert fald ikke så meget.
- De sidder ude på arbejdet og taler om politik og nyhederne i går, og der har jeg svært ved at mænge mig. Jeg kan kun fortælle noget om livet. De lufter også nogle bagatel-problemer, hvor jeg tænker: Luk nu røven, I ved ikke, hvad problemer er.
Råt for usødet
Nogle gange – faktisk for mange – lader han det ikke kun være ved tankerne. Så får de hans mening råt for usødet.
- Jeg kan være meget direkte. Det er dumt at spørge om min mening, hvis de ikke vil havde den. Det har de så lært. Men jeg skal også lære, siger Niels. Nemlig lige at træde tilbage og tænke mig om i tredive sekunder, før jeg udtaler mig. Det arbejder jeg på.
Rene er også begyndt at læse aviser igen. Det har han ikke gjort i mange år. Det går bedre og bedre, for når det kommer til stykket, vedkommer både nyhederne og politikken jo lige så meget ham som de andre, har han indset.
Slut med det gamle vrøvl
- Jeg er stille og roligt ved at lære at lade det gamle vrøvl ligge og kun snakke om nye ting. Jeg er jo ikke i stand til at gøre noget ved det gamle alligevel.
Dét at have noget at stå op til og kunne spejle sig i andre mennesker på en arbejdsplads vil han under ingen omstændigheder give afkald på igen.
- Jeg ved, jeg er god til det, jeg laver. Nu skal jeg bare lære tempoet og ikke at punke mig selv så meget, at jeg altid går rundt med dårlig samvittighed. Men det er ikke let, når man altid har fået at vide, at man ikke er til en skid.