Beregninger har stor indflydelse på den politiske debat, men de kan være svære at gennemskue. Især hvis man ikke har adgang til mellemregningerne.
Det mener SF og Enhedslisten, der vil gøre det nemmere for offentligheden og partierne uden for regeringen at tilgå de økonomiske forudsætninger, som blandt andre Finansministeriet bruger.
Derfor vil de nu fremsætte et beslutningsforslag med otte specifikke punkter, hvor de mener, at argumenterne for at offentliggøre flere og mere præcise beregninger vejer tungere end argumenterne imod. Det skriver Information.
Ifølge partierne er særligt Finansministeriet i dag for lukket. Flere gange har de oplevet, at finansudvalget har skullet kæmpe med ministeriet og gentagne gange spørge for at få svar på, hvordan ministeriet er nået frem til konkrete resultater.
- Vores politiske debat er hægtet så meget op på økonomi og betydningen heraf, at hvis der ikke er åbenhed omkring, hvordan man når resultaterne, så kortslutter det den politiske debat, forklarer finansordfører Lisbeth Bech Poulsen til Information.
Rune Lund, finansordfører i Enhedslisten, er enig i det synspunkt og efterspørger samtidig mere transparens.
- Vi vil have gennemsigtighed om tallene, så det ikke lykkes regeringen at lave spin. I dag kan regeringen gå ud og starte en debat på et falsk grundlag. Den mulighed vil vi fratage den nuværende og de kommende regeringer.
Ved at offentliggøre oplysninger og beregninger fra centraladministrationen, oftest Finansministeriet, ønsker man i SF og Enhedslisten at styrke Folketingets og offentlighedens kontrol med regeringen.
Det er meningen, at økonomer, fagjournalister og partiernes økonomer skal kunne regne de tal efter, som Finansministeriet lægger til grund for deres beregninger. Det er en måde at kvalitetssikre beregningerne og undersøge, om de er vredet i en bestemt retning. siger Lisbeth Bech Poulsen.
I forslaget er der udpeget otte konkrete områder, hvor partierne mener, det er hensigtsmæssigt at offentliggøre flere og mere præcise beregninger.
Partierne lægger blandt andet op til, at ministerierne skal fremlægge talmæssig dokumentation af figurer, tabeller og statistiske analyser i økonomiske rapporter og regeringsudspil.
Yderligere foreslår partierne fremadrettet at standardisere de familietyper, der ligger til grund for beregningerne af konsekvenserne for regeringens politiske forslag og udspil. Der kan være stor forskel på konsekvenserne, alt efter hvilken familietype man tager udgangspunkt i under sine beregninger.
Når ministerierne i dag besvarer spørgsmål fra udvalg og partier, er svarene ofte upræcise og mangelfulde. Partierne efterspørger større præcision end blot halve og hele milliarder eller kvarte, halve eller hele procenter af BNP. Ligeledes ønsker SF og Enhedslisten, at forskellige nøgletal skal angives for hvert år, frem for blot hvert femte år.
SF og Enhedslisten foreslår også, at de relevante ministerier skal fremvise dokumentation i form af ligningssystemer og variabellister for de økonomiske modeller, der bliver anvendt til samfundsøkonomiske udregninger i centraladministrationen.
Derudover lægger forslaget op til løbende dokumentation af det økonomiske råderum, klare oplysninger om konsekvenserne af økonomiaftaler med kommuner og regioner samt dokumentation for dynamiske effekter og data fra årstalsplaner.
I regeringspartiet Venstre mener man umiddelbart ikke, der er behov for at lette adgangen til ministeriernes beregninger.
- Det er vigtigt, at oppositionen kan holde øje med regeringen og har ret til at gå i dybden og vide præcis, hvad der ligger bag de konkrete forslag, men at gøre det pr. automatik bliver for tungt og bureaukratisk. Det vil kræve alt for mange ressourcer i centraladministrationen, og dem tror jeg, vi kunne bruge klogere, forklarer Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre.
Information