Alle fire anklagede i terrorsagen skal kendes skyldige, mener Østre Landsrets tolv nævninge.Men rettens dommere mener ikke, at der er stærke beviser mod tre af de fire anklagede, så mens den fjerde bliver idømt syv års fængsel, går de andre foreløbig fri.

Uenigheden mellem nævninge og dommer tyder på, at nævningene, som er almindelige borgere uden særlig juridisk uddannelse, har ladet sig overbevise lettere, fordi det er et følsomt emne.

Der er ofte uenighed

Det er langtfra første gang, at dommere tilsidesætter nævninges afgørelse, forklarer strafferetsekspert Gorm Toftegaard Nielsen, Aarhus Universitet.

»Det sker også i andre typiske nævningesager som i drabssager og i sager om misbrug af børn. Her kan det være nemt at blive revet med som nævninge,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Trods deres påvirkelighed spiller nævningene alligevel en vigtig rolle.

»Helt firkantet kan man sige, at nævningene skal bruge deres sunde fornuft, og så skal dommerne sikre, at juraen er i orden. Det er et utroligt godt system,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Et dilemma

Torsdagens afgørelse kan få stor betydning for, om anklagemyndigheden fremover vil bruge terrorparagraffen, mener Toftegaard Nielsen.

»Hvis man lader dagens afgørelse stå, og det bliver det endelige resultat, må man gå ud fra, at anklagemyndigheden i fremtiden vil være mindre offensiv med at anklage,« siger Gorm Toftegaard Nielsen.

Selvom der ikke var beviser nok til at dømme tre af de fire anklagede, kan man dog ikke entydigt fastslå, at politiet skulle have ventet med at anholde dem, mener strafferetsekspert Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste.

»Afgørelsen understreger, hvor fantastisk vanskelige sådanne sager er. Man griber ind på et tidspunkt, hvor beviserne ikke er soleklare, og det er et dilemma. Men hvis man har modvirket, at der er sket sprængninger, så kan det efterretningsmæssigt set være en succes,« siger Hans Bonnichsen.

Han bakkes op af en af landets førende strafferetseksperter, Eva Smith, Københavns Universitet.

»Politiet kan jo ikke bare vente og så risikere, at der sker noget. Og på den anden side, kan de komme til at gribe ind på et tidspunkt, hvor de ikke kan bevise noget. Enten fordi de er uskyldige, eller fordi de ikke har gjort noget endnu,« siger Eva Smith.

Ideologisk motiv

Forsvarsadvokater i sagen kritiserede torsdag anklagerne for at have fokuseret unødigt på de anklagedes religiøse overbevisninger. Omtalen har været problematisk, men nødvendig, fordi forsvarerne har været nødt til at etablere et motiv, mener Eva Smith.

»Normalt er der et motiv, som vi alle sammen kan forstå – jalousi, hævn eller penge. Det her er specielt, fordi der er et ideologisk motiv. Men samtidig er der en risiko for, at nævningene ikke er opmærksomme på, at én ting er motivet – noget andet er, om de anklagede så rent faktisk har gjort det. Der kan være masser af mennesker, der har sympati for den ene eller anden bevægelse, det er ikke ensbetydende med, at de går ud og begår terror,« siger Eva Smith.