De færreste danskere tænker nok over det, når de hver måned betaler til de pensionsordninger, som skal sikre dem en god og tryg alderdom. Men pensionsformuerne øger faktisk den ulighed i Danmark, som velfærdsminister Karen Jespersen (V) er bekymret over.
Hvis Karen Jespersen vil bremse den voksende ulighed, kommer det dog til at gøre ondt på mange. Det vil nemlig kræve, at de rigeste får mindre i folkepension og de fattigste mere, vurderer flere eksperter.
Fra de rige til de fattige
Helt konkret foreslår de, at jo større formue og indtægt en pensionist har ved siden af, jo mindre skal personen have i folkepensionens grundbeløb, som alle får. De sparede penge skal i stedet bruges til at forhøje tillægget til folkepensionen, som kun de fattigste får. Det har skiftende økonomiske vismænd foreslået flere gange.
»Hvis man tager fra det, som tilkommer alle, og fører det over til dem, som har mindst, vil det give større lighed,« forklarer Jørgen Birk Mortensen, lektor i økonomi og tidligere vismand.
At pensionsformuerne er ulige fordelt, dokumenterer en analyse, som SFI - Nationalt Forskningscenter for Velfærd ¿ udgav i år. Ifølge analysen ville en højtuddannet 65-årig, der gik på pension i 2003, for eksempel få udbetalt 324.098 kroner mere ved siden af folkepensionen end en lavtuddannet - hvert eneste år.
Ulempen ved at gøre folkepensionen mindre for de rigeste er dog, at det går ud over danskere, der har sparet op til deres alderdom og regnet med at få samme beløb fra det offentlige som alle andre.
»Det er altid utroligt svært at røre ved det her. Folk har betalt skat i mange år, og så føler de også, at de har ret til folkepensionen,« siger Jørgen Birk Mortensen.
Vismændene fremhæver dog også, at mange af de rigeste pensionister har indbetalt ekstra penge på en kapitalpension og på den måde fået et fradrag, så de har betalt mindre i topskat. Dermed har de haft en skattefordel, som de fattigere uden en kaptalpension ikke har haft.
Drop aldersrabatter
Ifølge Niels Ploug, forskningschef for SFI kunne politikerne også overveje en anden ting, hvis de ønsker at minimere uligheden mellem de rigeste og fattigste pensionister.
Han påpeger, at det normalt afhænger af folks indkomst, om de kan få en række sociale velfærdsydelser.
»Men som pensionist er der en række ydelser, som man kan få mere eller mindre alene, fordi man er ældre,« siger Niels Ploug og henviser til, at pensionister for eksempel får rabat på bus- og togbilletter.
»Hvis man gerne vil finde midler til at bekæmpe den sociale ulighed, så kunne man ophæve den positive aldersdiskriminering og ligestille ældre med alle mulige andre borgere. Det er ikke noget, politikerne er glade for, men det er et område, hvor der er noget at hente,« siger han.
Danskernes samlede
pensionsformue rundede 2.250 milliarder kroner i 2006. Ifølge en
analyse er de mange pensionskroner dog ulige fordelt.
Kvinder har mindre pensionsformuer end mænd. I 2003 var forskellen 30 procent i mændenes favør.
Førtidspensionister,
kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse har betydeligt mindre
pensionsopsparinger end lønmodtagere og selvstændige:
I
2003 kunne en gennemsnitlig 60-64-årig forvente at få udbetalt 91.026
kroner årligt resten af livet i supplerende pensioner ¿ altså fra
pensionsordninger ved siden af folkepensionen.
En kontanthjælpsmodtager i samme aldersgruppe kunne i 2003 forvente 11.185 årlige kroner udbetalt i supplerende pension.
Også når det gælder uddannelsesniveau er der stor forskel på pensionsformuen:
I
2003 kunne en 65-årig med højst grundskoleuddannelse forvente 48.563
kroner ubetalt i supplerende pensioner årligt og resten af livet.
En
65-årig med lang videregående uddannelse kunne i 2003 regne med årlige
372.661 kroner resten af livet ved siden af folkepensionen.
Kilder: Forsikring & Pension, SFI ¿ Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
De første gode råd til Karen
Hvis velfærdsminister Karen Jespersen (V) vil mindske uligheden i Danmark, skal hun ifølge eksperter arbejde for at:
1) Hæve boligskatten mod til gengæld at sænke skatten på arbejde
2) Tage folkepensionen og en række rabat-ordninger fra de rigeste pensionister
Læs flere gode råd i morgen